Udskriv

Gruppeforløb hos Aktivitetscenteret

Personer som snakker.

Gruppeforløb hos Aktivitetscenteret

  I Aktivitetscentret glæder vi os til at genoptage vores gruppeforløb. Fra den første september 2020, er vi klar til atter at byde velkommen på vores hold, hvor vi arbejder med at give dig tro på eget liv og fremtid.

I et gruppeforløb hos Aktivitetscenteret, får du muligheden for at arbejde med dig selv, og udvikle dig. Vi giver dig redskaber til at nå dine mål og drømme, styrke din selvopfattelse og mulighed for at lære mere om dig selv.

Vi arbejder både med praktiske udfordringer, og personlige udfordringer. Det handler derfor om hvordan man eksempelvis får en god rytme i sin hverdag, og om hvordan man danner et netværk. Men det handler også om gevinsterne ved at holde sig selv i gang fysisk, og om hvordan man bedst kan give og modtage i sine relationer.

Gruppeforløbene varer 26 uger. De indeholder fire moduler:
- Krop og Sjæl
- Hverdagsmestring
- DAT - social færdighedstræning
- Brobygning og netværksdannelse

Det starter med at du kommer til en introsamtale. Her fortæller vi om modulerne, og der bliver lagt en plan for din deltagelse i gruppeforløbet, sideløbende inviteres du til 2 x Åben Dialog samtaler. Her taler vi om det der er aktuelt og vigtigt for dig. Centralt for hele forløbet, er at vi fokuserer på at arbejde med dig om det du synes er vigtigst. På den måde kan vi bedst bringe dine ressourcer i spil, og dermed være med til at give dig et godt og meningsfuldt gruppeforløb.

Vi håber det har vækket din interesse. Hvis du vil være med, eller bare gerne vil høre mere, må du hjertens gerne ringe til os. Tårnby Kommunes Aktivitetscenter træffes på 32501272.

×

Cookie info