Her kan du læse mere om Tårnby Kommunes helhedsplejeforløb.
Afklaringsforløb
Når du første gang har brug for hjælp til personlig pleje eller nødvendige praktiske opgaver tilbyder vi dig et afklaringsforløb på to uger. I denne periode vil hjemmeplejen, en terapeut og en visitator samarbejde med dig og din familie om at finde den rette hjælp til dig. Det kan være du har behov for let til moderat hjælp eller for at hjemmeplejen i en periode hjælper dig fordi du ikke kan selv.

Efter perioden på to uger mødes du, din familie og de involverede medarbejdere igen for at vurdere din situation. Sammen vil vi drøfte, hvilken støtte der bedst kan hjælpe dig med at blive mere selvhjulpen i din hverdag. Vores mål er at sikre, at du får den hjælp, du har brug for, så du kan leve et så selvstændigt liv som muligt.

Vi tilbyder støtte, der gør en forskel i din hverdag. Vores fokus er på hjælp til selvhjælp, så du får de redskaber, du behøver for at klare dig bedst muligt.  Vi er her for at lytte og finde løsninger, der passer til dine behov. Indsatsen skal understøtte din alderdom, hvor du kan leve længst muligt på en måde, der giver livskvalitet for dig.
Pleje- og omsorgsforløb A
Du er nu tildelt et pleje- og omsorgsforløb der tager udgangspunkt i, at du har lette til moderate begrænsninger for at klare dig i hverdagen/dagligdagen. Du har brug for let til moderat hjælp og du er den aktive part. Vi understøtter/hjælper dig, vejleder dig og give dig en let hånd når du har behov for det.  Hvis du selv kan varetage opgaven ved brug af velfærdsteknologi, vil det være det første valg.

Formålet med hjælpen er, at du kan klare mere og mere selv og måske på et tidspunkt helt undvære vores støtte.

Nedenfor har vi indsat eksempler på indholdet i pleje- omsorgsforløbet:

Hjælp til personlig pleje, bad, tage tøj af og på, at anrette mad, blive fulgt på toilettet osv.  I forløbet kan du også have behov for hjælp, vejledning og støtte til nødvendige praktiske opgaver. Det kan f.eks. være skift af sengetøj, rengøring, tøjvask, hvor du er den aktive part. Du kan også få hjælp og støtte til at bestille varer eller sende tøj til vask.

Har du været igennem en sygdomsforløb, der ikke har krævet hospitalsindlæggelse, kan det være du har behov for genoptræning. Genoptræning indgår også som en del i pleje- og omsorgsforløbet. Genoptræning kan være at gå på trapper, træne at kunne gå til indkøb, frisør, læge eller til bussen.

I hverdagen vil du have mulighed for løbende at justere hjælpen i samarbejde med hjemmeplejen og terapeuterne. Er der ikke harmoni mellem dine ønsker og hjemmeplejens faglig vurdering eller hensynet til hjemmeplejens arbejdsmiljø, taler vi med dig og din familie om det.

Hvis det viser sig undervejs, at du har behov for mere hjælp fordi du ikke længere kan være det aktive part, så kontakter hjemmeplejen en visitator, der i samarbejde med dig, din familie, hjemmeplejen og terapeuterne aftaler et ændret pleje- omsorgsforløb.
Pleje- og omsorgsforløb B
Du er nu tildelt et pleje- og omsorgsforløb der tager udgangspunkt i, at du har svære begrænsninger for at klare dig i hverdagen/dagligdagen. Du har brug for omfattende hjælp men du deltager i det omfang du kan. Vi hjælper dig og hvis vi kan lette vores fælles indsats ved brug af velfærdsteknologi, vil det være første valg. Tilsvarende gælder i forhold til brug af digitale løsninger.

Formålet med hjælpen er, at du kan klare mere og mere selv og måske på et tidspunkt være den aktive part, der nu har behov for let til moderat hjælp.

Nedenfor har vi indsat eksempler på indholdet i pleje- omsorgsforløbet:

Omfattende hjælp til personlig pleje, bad, til at komme ind og ud af sengen, tage tøj af og på, at anrette og evt. indtage mad, blive fulgt på toilettet osv.  I forløbet kan du også have behov for omfattende hjælp, vejledning til nødvendige praktiske opgaver. Det kan f.eks. være skift af sengetøj, rengøring, bortskaffelse af affald og hente og læse post. Du kan også få hjælp til at bestille varer eller sende tøj til vask.

Har du været igennem en sygdomsforløb, der ikke har krævet hospitalsindlæggelse, kan det være du har behov for genoptræning. Genoptræning indgår også som en del i pleje- og omsorgsforløbet. Genoptræning kan være at gå selvstændigt rundt i din bolig og evt. at gå på få trapper.

I hverdagen vil du have mulighed for løbende at justere hjælpen i samarbejde med hjemmeplejen og terapeuterne. Hvis det viser sig undervejs, at du har behov for mere hjælp fordi du ikke længere kan deltage eller mindre hjælp fordi du er den aktive part, så kontakter hjemmeplejen en visitator, der i samarbejde med dig, din familie, hjemmeplejen og terapeuterne aftaler et ændret pleje- omsorgsforløb.
Pleje- og omsorgsforløb C
Du er nu tildelt et pleje- og omsorgsforløb der tager udgangspunkt i, at du har totale begrænsninger for at klare dig i hverdagen. Du har brug for hjælp til alt da du lige nu er ude af stand til at deltage. Vi hjælper dig og hvis vi har behov for at bruge velfærdsteknologi for at lette hjemmeplejens arbejde, vil det være et understøttende/medvirkende valg.  Formålet med hjælpen er, at du kan blive en deltagende part i pleje- omsorgsforløbet.

Nedenfor har vi indsat eksempler på indholdet i pleje- omsorgsforløbet:

Fuldstændig hjælp til personlig pleje, bad, tage tøj af og på, at anrette og indtage mad, til alle forflytninger i løbet af dagen og til at blive lejret og vendt i sengen.  I forløbet kan du også have behov for fuldstændig hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Det kan f.eks. være skift af sengetøj, rengøring, bortskaffelse af affald og hente og læse post. Du kan også få hjælp til at bestille varer eller sende tøj til vask og efterfølgende sætte varer på plads og lægge tøj på plads.

Har du været igennem en sygdomsforløb, der ikke har krævet hospitalsindlæggelse, kan det være du har behov for genoptræning. Genoptræning indgår også som en del i pleje- og omsorgsforløbet.

I hverdagen vil du have mulighed for løbende at justere hjælpen i samarbejde med hjemmeplejen og terapeuterne. Hvis det viser sig undervejs, at du har behov for mindre hjælp fordi du nu kan deltage i noget af hjælpen, så kontakter hjemmeplejen en visitator, der i samarbejde med dig, din familie, hjemmeplejen og terapeuterne aftaler et ændret pleje- omsorgsforløb.
Omsorgsforløb D. Nødvendige praktiske opgaver
Du er nu tildelt en forløb, der hjælper dig med nødvendige praktiske opgaver hjemme hos dig. Du har lette til moderate begrænsninger for at klare dig i hverdagen/dagligdagen. Du har brug for let til moderat hjælp og du er den aktive part. Vi understøtter/hjælper dig, vejleder dig og give dig en let hånd når du har behov for det.  Hvis du selv kan varetage opgaven ved brug af velfærdsteknologi, vil det være det første valg.

Formålet med hjælpen er, at du kan klare mere og mere selv og måske på et tidspunkt helt undvære vores støtte.

Nedenfor har vi indsat eksempler på indholdet i forløbet nødvendige praktiske opgaver:

Hjælp og støtte til rengøring af overflader, rengøring af toilet, hjælp og støtte til tøjvask hvor du selv er den aktive part. Du har vaskemaskine i eget hjem og vi støtter dig i opgaven. Hjælp og støtte til bortskaffelse af affald. Hjælp og støtte til at bestille varer på internettet.