Vil du på pension nu eller senere?
Du behøver ikke at gå på pension, når du når folkepensionsalderen. Det afhænger af dit behov, dine ønsker og din økonomiske situation. Flere og flere arbejdspladser har gode seniorordninger, som gør det muligt at trække sig gradvist tilbage.
Reglerne for, hvornår og hvordan man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ændrer sig løbende. Det er en god ide at holde sig ajourført.
Du kan med fordel gøre dig en række overvejelser, før du beslutter, hvornår det er rigtigt for dig at gå på pension:
- Hvordan vil du leve som pensionist? Har du råd til at leve, som du ønsker, når du når folkepensionsalderen, eller vil du hellere vente og få flere penge i pension?
- Hvordan er din eventuelle ægtefælles/samlevers situation? Vil I gå på pension samtidig, eller kan den ene eller I begge med fordel blive lidt længere i arbejde for at opretholde jeres levestandard?
- Hvordan bliver din økonomi? Har du hele husstandens økonomi med i din betragtning? Bor du til leje, eller har du egen bolig med stor friværdi? Hvor stor er din arbejdsmarkedspension og din individuelle pension, og hvilke muligheder er der for at ændre på udbetalingerne fra ordningerne?
- Hvordan er dit helbred? Har du mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet? Kan du få tilpasset dine arbejdsopgaver, hvis du har et hårdt fysisk arbejde? Har dit arbejde en seniorordning, som giver dig mulighed for at planlægge din overgang fra arbejdsmarkedet ud fra dine behov og ønsker?
Kan jeg udskyde min folkepension?
Du har ret til at vente med at få pension, selvom du har nået folkepensionsalderen. På den måde kan du optjene ret til et ventetillæg, og dermed bliver din folkepension større. Udskudt folkepension kaldes ’opsat pension’.
For at få ventetillæg skal du arbejde mindst 750 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det svarer til ca. 14 ½ timer om ugen.
Du kan udskyde din pension i stedet for at gå på folkepension straks, når du når folkepensionsalderen. Eller du kan gå på pension i en periode og så vende tilbage i arbejde for at optjene en højere folkepension. Du kan udskyde folkepensionen i op til ti år i alt og højst i to perioder, hvor du modtager folkepension i den mellemliggende periode.
Læs mere om det på Udskudt pension
Kan jeg udskyde min ATP Livslang Pension?
Du kan vælge at udskyde udbetalingen af din ATP Livslang Pension til senest 10 år efter din folkepensionsalder. Din pension kan blive forhøjet, hvis du udskyder den.
Kan jeg udskyde min arbejdsmarkedspension og individuelle pension?
Du har stor handlefrihed i forhold til, hvornår du ønsker at få din arbejdsmarkedspension og dine individuelle pensioner udbetalt. Udbetalingerne fra de forskellige ordninger behøver fx ikke gå i gang samtidig. Det giver dig mulighed for selv at tilrettelægge din økonomi som pensionist.
Fordelen ved selv at bestemme, hvornår pensionen skal udbetales, er, at du kan blive på arbejdsmarkedet og fx indbetale i længere tid til din arbejdsmarkedspension og individuelle pension. Det kan du fx gøre, hvis pensionen ellers ikke bliver stor nok i forhold til dine behov.
Desuden kan du i vidt omfang planlægge dine indtægter som pensionist, så de passer til dine ønsker og behov – fx større udbetalinger i starten og mindre udbetalinger senere.
Det fremgår af den enkelte pensionsaftale, hvornår du kan få din arbejdsmarkedspension eller individuelle pension udbetalt. Den aftalte pensionsalder vil ofte være 65 år eller mere, men der kan også være lavere obligatoriske pensionsaldre. I arbejdsmarkedspensioner kan det desuden være aftalt, at du ikke længere må være ansat i din stilling, når pensionen udbetales.
Pensionsbeskatningsloven bestemmer, hvordan din pension bliver beskattet. Det har betydning for beskatningen, hvor gammel du er, når du får din pension udbetalt. Det har også betydning, om din pensionsordning er oprettet efter 1. maj 2007, hvor der kom nye regler, som hæver aldersgrænserne for nogle. Den tidligste pensionsalder er mellem 60 og 62 år. Du skal betale op til 60 pct. i afgift af ordningens værdi, hvis du vil have pensionsopsparingen ud før dette tidspunkt.
Dine muligheder for at udskyde en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension afhænger af, hvilken pension du har:
- Livrente/livsvarig pension: En livrente er normalt livsvarig, men kan også udbetales over mindst ti år. Der er som regel ingen begrænsning for, hvornår udbetalingen senest kan påbegyndes. Men i nogle arbejdsmarkedspensioner vil der være en aldersgrænse på livrenter/livsvarig pension, så du senest skal begynde at få udbetalt pensionen, når du er 70 år. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
- Ratepension: En ratepension bliver udbetalt over 10 til 25 år, og udbetalingerne skal senest begynde, når du er mellem 75 og 78 år. Sidste rate skal du i så fald have udbetalt, når du er mellem 85 og 88 år. Du kan efter skattelovgivningen altid lave en ratepension om til en livsvarig livrente efter aftale med pensionsinstituttet. Du skal betale en afgift på 60 pct. af ratepensionens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
- Kapitalpension: Du skal senest have din kapitalpension udbetalt, når du er mellem 75 og 77 år. Du kan altid lave en kapitalpension om til en ratepension eller en livrente/livsvarig pension. Du skal betale en afgift på 60 pct. af pensionsordningens værdi, hvis du opsiger din pensionsaftale, før pensionen kan blive udbetalt ifølge aftalen.
Dit pensionsselskab eller din pensionskasse kan give dig nærmere vejledning om udbetaling af pension.
Tjenestemandspension
Som tjenestemand kan du gå på pension, når du når pensionsudbetalingsalderen, men ved udbetaling før folkepensionsalderen bliver din pension mindre. Jo tidligere du stopper, desto mindre bliver pensionen. Pensionsnedsættelsen er bestemt af antal år indtil folkepensionsalderen.
Hvis du fortsætter med at arbejde som tjenestemand og udskyder din pensionering, fortsætter du med at optjene pensionsanciennitet, dvs. pensionsalder. Du kan maksimalt optjene 37 års pensionsalder. Dvs. at hvis du først blev ansat som tjenestemand på fuld tid, da du var 33 år, har du optjent ret til fuld pension som 70-årig.
Du har ret til en såkaldt ’opsat pension’, fra hvis du holder op med at arbejde som tjenestemand uden at få pensionen udbetalt, og du har været tjenestemand i mindst et år. For tjenestemænd ansat før den 1. januar 2012 er der krav om mindst tre års pensionsalder for at have ret til opsat pension. Du får automatisk udbetalt en opsat pension ved folkepensionsalderen, hvis du ikke har fået pensionen udbetalt tidligere.
Hvis du vil have udbetalt en opsat pension fra pensionsudbetalingsalderen, nedsættes pensionen i forhold til antallet af år indtil folkepensionsalderen. Du kan evt. kontakte Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension.
En opsat pension kan også udbetales, hvis din erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder. Du skal selv anmode om at få din opsatte tjenestemandspension ud på grund af helbred. Det kan ske ved at indsende en anmodning til Helbredsnævnet via Nævnenes Hus. Du kan læse mere om reglerne og proceduren her:
Du kan på tjenestemandspension.dk beregne din opsatte pension.
Kan jeg udskyde udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond?
Du kan få din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, udbetalt, fra du er 60 år.
Kontakt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Hvis du ikke foretager dig noget, kontakter de dig, et par måneder inden du bliver 70 år.
Hvis du ikke reagerer, bliver din opsparing udbetalt automatisk.
Hvis du ønsker det, kan du lade pengene stå, så længe du ønsker. Så vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond kontakte dig hvert femte år for at høre, om du stadig ønsker at lade pengene stå.
Læs også
Hvis du er pensionist:
Hvis du er erhvervsaktiv: