Udskriv

Ny domsmand

Dommer hammer

Bor du i Tårnby og er interesseret i at blive nævning eller domsmand?

Retten udpeger nævninge- og domsmænd hvert 4. år, og den nuværende grundliste gælder for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2019.

Grundlisten skal udgøre et alsidigt og repræsentativt sammensat udsnit af Tårnby Kommunes befolkning med hensyn til køn, alder, etnisk oprindelse, uddannelse og beskæftigelse.

 

Bliv nævning eller domsmand

Vil du være med til af afgøre straffesager hos retten i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023 kan du inden den 7. februar 2019 sende en ansøgning med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Personnummer
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Stillingsbetegnelse
  • Ansættelsessted
  • Baggrunden for at du ønsker at være nævning/domsmand

Ansøgningen sendes til Tårnby Kommune:

Digitalt via sikker mail til: kommunen@taarnby.dk Emnefelt udfyldes med "Grundlisten"

 

Almindelig post til:

Tårnby Kommune

Servicecentret

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Mrk: "Grundlisten"

 

Krav

Du kan kun blive optaget på grundlisten hvis du:

 

  • Bor i Tårnby Kommune
  • Er mindst 18 år og ikke fylder 80 år inden udgangen af 2023
  • Er dansk statsborger
  • Har valgret til Folketinget
  • Taler og forstår dansk
  • Har en ren straffeattest

 

Jeg er på den nuværende grundliste, hvad skal jeg gøre?

Hvis du er optaget på listen som er gældende indtil den 31. december 2019 og ønsker at blive slettet på listen er det vigtigt, at du giver besked til Tårnby Kommune, Servicecentret.

 

Hvem bliver udvalgt?

Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du opfylder kravene. Dette uanset om du i forvejen er optaget på grundlisten. Udvælgelsen afhænger blandt andet af, hvor mange ansøgere Grundlisteudvalget får.

 

Hvad vil det sige at være nævning eller domsmand?

Nævninge og domsmænd kaldes under et for lægdommere og virker i straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at man som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis man bliver udtaget til det.

Det er kommunens Grundlisteudvalg, som udarbejder grundlisten, der indsendes til Østre Landsret. De trækker herefter lod blandt personerne på grundlisten og afgør, hvem der kommer til at fungere som nævninge eller domsmænd i perioden.

Du får kun besked fra Østre Landsret, hvis du bliver udvalgt til nævninge- og domsmandslisten.

Læs mere om hvervet som nævning eller domsmand på Tårnby Kommunes hjemmeside eller se domstolenes informationsfilm

 

Kontakt

Tårnby Kommune

Servicecentret

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

 Tlf. nr. 3247 1186

 

Personlige henvendelser

Mandag - onsdag kl. 10.00 - 14.00

Torsdag kl. 10.00 - 17.30

Fredag kl. 10.00 - 13:30

 

Telefoniske henvendelser

Mandag - onsdag kl. 8.00 - 10.00

Torsdag kl. 9.00 - 11.00

Fredag kl. 8.00 - 10.00

×

Cookie info