Lær hvordan du aktiverer MitID app'en første gang eller hvordan du skal aktivere den på din mobil eller tablet efter den har været slettet. Det er nemlig samme procedure, du skal følge. 
Med MitID appen kan du med et swipe godkende med MitID på din smartphone eller tablet. Fx hvis du skal overføre penge i din netbank eller logge på borger.dk. Til forskel fra NemID nøgleapp får du ingen notifikation, hvor du kan åbne appen automatisk. Det er for at minimere risikoen for, at du godkender en handling, som du ikke selv har startet. Derfor skal du selv gå ind og åbne MitID appen, når du vil godkende noget med MitID. På den måde styrkes sikkerheden.