Har du mistet dit kørekort, eller skal du have et helt nyt, skal du møde op i Borgerservice.
Ansøg om nyt kørekort i Borgerservice Du kan bestille dit nye kørekort i en valgfri Borgerservice i en af landets kommuner. Husk at bestille tid.
Det skal du tage med til Borgerservice
Ødelagt kørekort: Er dit kørekort slidt eller ødelagt, har du pligt til at ansøge om et nyt. Du skal medbringe det ødelagte kørekort til Borgerservice.
Tabt kørekort: I de fleste kommuner skal du møde personligt op i borgerservice for at melde dit kørekort mistet og ansøge om et nyt.
Stjålet kørekort: Hvis dit kørekort er stjålet, kan du anmelde tyveriet på politiets hjemmeside.
4 ting, du skal medbringe:
Ansøgning om kørekort (P23)
Foto til kørekort: Borgerservice tilbyder i de fleste kommuner, at du kan få taget foto på stedet mod betaling.
Dokumentation for ødelagt kørekort: Du skal aflevere dit slidte eller ødelagte kørekort til Borgerservice.
Gyldig legitimation: Du kan medbringe gyldigt pas, kørekort fra et EU- eller EØS-land, fysisk legitimationskort fra Borgerservice eller legitimationskort i AltID-appen (med navn, CPR-nummer og billede). Du kan også medbringe original dåbs-, fødsels-, navneattest, et identitetsbevis i AltID-appen (med navn og CPR-nummer) eller sundhedskort sammen med billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed, fx opholdskort.
Vigtigt: E-wallet, studiekort og lignende accepteres ikke længere som gyldig billedlegitimation.
Hent blanketten til ansøgning om kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Er du ikke dansk statsborger?
Hvis du ikke er dansk statsborger, kan Borgerservice bede om:
Opholdstilladelse eller opholdsbevis
Dokumentation for sædvanlig bopæl
Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du normalt opholder dig i forbindelse med studie, arbejde eller familie. Der gælder en række regler for dette område, og det er Borgerservice, der vurderer, om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Læs mere om sædvanlig bopæl på Færdselsstyrelsens hjemmesideIndhold hentet fra borger.dk Krav til kørekortfoto Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. De fleste kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i Borgerservice mod betaling.
Husk at bestille tid.
Sådan skal dit kørekortfoto se ud
Fotoet skal være af god kvalitet, holdbart og egnet til indscanning.
Det må ikke have stempler eller andre skader.
Fotoet skal ligne dig.
Fotoet skal have størrelsen 35 x 45 mm.
Hovedet skal måle 30–36 mm i højden.
Fotoet skal være taget lige forfra og vise dit ansigt og den øverste del af skuldrene.
Ansigtet skal være jævnt belyst.
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
Munden skal være lukket.
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Hovedbeklædning
Du må kun bære hovedbeklædning, hvis du anmoder om det af religiøse grunde.
Hvis der gives tilladelse, skal:
pandeparti, kindben og hage være tydelige
den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst
begge øjne skal være helt synlige med blikket rettet mod kameraet.
Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside Du kan få taget foto til dit kørekort i Borgerservice på Tårnby Rådhus.Indhold hentet fra borger.dk Hvis du finder dit kørekort igen Når du bestiller et nyt kørekort, underskriver du en erklæring under strafansvar om, at dit kørekort er bortkommet.
Finder du dit kørekort igen, skal du gøre følgende:
Før du modtager dit nye kørekort: Giv Borgerservice besked hurtigst muligt.
Efter du har modtaget dit nye kørekort: Aflever det oprindelige kørekort til Borgerservice.
Du må kun have ét kørekort i Danmark. Når du har fået et duplikatkørekort, er det dit gyldige kørekort.Indhold hentet fra borger.dk Sådan modtager du dit nye kørekort Du kan forvente at modtage dit kørekort op til 4 uger efter,
det er bestilt.
Du vælger selv, om du vil afhente dit kørekort i
Borgerservice, eller om du vil modtage det med posten.
Vigtigt:
Sørg for, at dit fulde navn står på din postkasse.
Hvis det ikke gør det, bliver kørekortet sendt til Borgerservice
i din kommune, og det kan tage længere tid, før du modtager det.
Indhold hentet fra borger.dk Du skal oprette dig i kørekort-appen igen
Når du har modtaget dit nye kørekort, skal du selv oprette det i kørekort-appen.
Det gør du ved at:
nulstille kørekort‑appen
oprette dit nye kørekort i kørekort-appen
Vigtigt: Hvis du ikke opretter dit nye kørekort i kørekort-appen, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Gå til siden Kørekort-appen
Indhold hentet fra borger.dk Pris på udstedelse af et nyt kørekort (duplikat) Pris (2026):
Duplikatkørekort koster 520 kr.
Duplikatkørekort til lille eller stor knallert koster 270 kr.
Midlertidigt kørekort koster 0. kr.
Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr.
Se alle priser på kørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Hvis du vil klage
Hvis du kan klage over en afgørelse i din kørekortsag, står det i klagevejledningen, som følger med afgørelsen.
Du kan som udgangspunkt først klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i din sag.
Myndigheden vil derefter genvurdere afgørelsen på baggrund af din klage.
I nogle tilfælde sender myndigheden efterfølgende din klage videre til sin klageinstans, som så behandler sagen.
Læs om dine klagemuligheder på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Indhold hentet fra borger.dk Selvbetjening Bestil tid i borgerservice Læs også
Læs om duplikatkørekort på Færdselsstyrelsens hjemmeside
LovgivningI bekendtgørelse om kørekort finder du en mere detaljeret
beskrivelse af reglerne om kørekort.
Retsinformation: Bekendtgørelse om kørekort