Udskriv

Ofte stillede spørgsmål

Skraldevogn

Har du spørgsmål til dit affald? Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål nedenfor, se om vi har svar på dit spørgsmål her.

Hvorfor er mit affald ikke blevet hentet?

Hvis du ikke har fået hentet dit affald, skal du oprette en afvigelse. På den måde får vi og renovatøren besked om manglende afhentning, herefter vil dit affald blive hentet inden for 1-2 hverdage.

Opret en afvigelse

Jeg har ikke fået hentet mit affald grundet overfyldning eller forkert placering af beholder. Hvad gør jeg indtil næste tømmedag?

Dagrenovation: Renovatøren efterlader en sæk som kan benyttes til næste uge.

Pap/papir: Du kan bundte eller samle det i en papkasse og stille det ved siden af beholderen. Så bliver det taget med ved næste afhentning.

Hvornår er næste tømning på min adresse?

Du kan finde dine tømmedage her eller via Affaldsappen, hvor du kan tilmelde dig en SMS-service. 

Dine tømmedage

Læs mere om affaldsappen

Hvor må min beholder stå, hvis den skal tømmes?

Din beholder må max. stå 40 meter fra vejskel - ud mod vejen. Storskrald og haveaffald skal ud til vejskel. 

Læs mere i Tårnby Kommunens regulativ for husholdningsaffald

Hvorfor bliver beholderen ikke sat tilbage?

Renovationsmedarbejderen har pligt til at køre spanden tilbage, hvor den stod på matriklen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du oprette en afvigelse, på den måde får renovationsmedarbejderen besked på at køre spanden på plads fremover.

Opret en afvigelse

Jeg har overskydende affald, hvad gør jeg?

Du kan få hentet ekstra affald ved at købe mærkater. Mærkaterne klistres på en ukurant sæk, der stilles ved siden af affaldsbeholderen/stativ, på den måde bliver posen taget med ved næste tømning. Mærkaterne koster 125 kr. for 5 stk. du kan bestille mærkaterne via kommunes  onlineshop.

Tårnby Kommunes Online Shop

Jeg ønsker en større beholder, hvordan får jeg det?

Du skal henvende dig til affaldsteamet for at få en større beholder, på 3247 1524.

Hvad gør jeg med mit haveaffald?

Du kan samle dit haveaffald i 240 l. beholdere, papirsposer eller budte haveaffaldet. Haveaffaldet skal stilles ud til vejskel på tømmedagen. Bliver det ikke hentet skal du oprette en afvigelse.

Opret en afvigelse

Hvordan får jeg en grøn beholder til haveaffald?

Ønsker du at anskaffe dig en grøn beholder til haveaffald, kan den købes i byggemarkeder.

Hvilke arealer skal jeg rydde for sne?

Grundejere skal sørge for at indgange og adgang til og plads omkring affaldsbeholderen/stativet holdes sikker og farbar for renovationsmedarbejderen. Sker dette ikke, kan du risikere, at dit affald først bliver hentet, når du har gjort det sikkert at færdes på din grund.

Har jeg pligt til at beskære træer og buske?

Som grundejer har du pligt til at beskære træer og buske bl.a. af hensyn til renovationsbilerne.

Hvad gør etageboliger med gamle juletræer?

Viceværten i din boligforening kan bestille en container hos kommunen hos renovation@taarnby.dk

Er dit spørgsmål ikke blevet besvaret?

Så kan du kontakte Tårnby Kommunes affaldsteam på telefon 3247 1507 eller receptionen hos ARC på 3268 9300.

×

Cookie info