Når du bliver ledig, skal du melde dig ledig på jobnet.dk. Hvad du skal gøre efter afhænger af, om du har ret til dagpenge eller kontanthjælp.
Ledig og medlem af en a-kasse
Er du medlem af en a-kasse, skal du, den 1. dag du er ledig
- Melde dig ledig på jobnet.dk
- Melde dig ledig hos din a-kasse.
Det er din a-kasse, der vurderer om du har ret til dagpenge.
Ledig og uden a-kasse
Er du ikke medlem af en a-kasse, skal du, den 1. dag du er ledig
- Møde op på jobcenteret
- Melde dig ledig på jobnet.dk.
Book samtale med jobcenter
Du skal selve booke dine samtaler med jobcentret, hvis du får kontanthjælp eller dagpenge. Du booker en samtale ved at logge ind på jobnet.dk.
Book samtale med os på jobnet.dk
Når du selv booker en samtale, kan du
- Bestemme tid og dag for samtalen, inden for de regler, der er for samtaler
- Finde et tidspunkt, der passer dig, i forhold til andre ting du skal
- Ombooke din samtale, dvs. ændre tid og dag for samtalen.
Vælg din kontaktperson, når du booker tid til en samtale. Du får en kvittering fra jobnet, når du har booket en tid og den er gennemført.
Giv os besked, når du er syg
Du skal ringe til os og melde dig syg, så indkalder vi dig ikke til samtaler, møder eller lignende. Vi modtager oplysningerne automatisk fra jobnet.dk.
Husk at melde
- Dig rask, når du ikke længere er syg
- Ferie mindst 14 dage før din ferie starter.
Syg og på kontanthjælp
- Du skal fortsat melde dig syg til os
- Du kan ikke melde ferie.
Syg og på dagpenge
- Du skal fortsat melde dig syg til os
- Når du er syg eller holder ferie, skal du ikke bekræfte, at du søger job.
Meld ferie Min side på jobnet.dk
Ferie om mindre end 14 dage
Hvis du ønsker at holde ferie, og der er mindre end 14 dage, til du starter ferien, skal jobcenteret godkende og registrere ferien.
Når du ikke selv kan melde ferie
Hvis du ikke selv har mulighed for at melde ferie, skal du ringe på tlf. 24 28 41 01 og sige det.
Barnets 1. sygedag
Som ledig kan du ikke melde dit barns 1. sygedag.
Bekræft jobsøgning
Din jobsøgningen skal registreres i en såkaldt joblog.
Du skal søge to jobs om ugen, som skal føres ind i din joblog på jobnet.dk.
Jobloggen findes ved at logge ind på jobnet.dk, under ’Min jobsøgning’ og så på ’Min joblog’ i menuen til venstre.
Du skal selv finde et job
Vi har ikke pligt til at skaffe et job til dig. Det er dit eget ansvar at søge jobs. I jobcenteret kan du få hjælp til dit CV og ansøgninger.