Fortrinsadgang for dig med handicap
Fortrinsretten giver dig som har et handicap mulighed for at komme til jobsamtale på offentligt opslåede stillinger.
Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at indkalde dig som ansøger med handicap til jobsamtale, hvis du opfylder de formelle uddannelseskrav til jobbet og ønsker at anvende muligheden for fortrinsadgang.
Formålet med ordningen er at ligestille ansøgere med handicap med ansøgere uden handicap og give dem samme muligheder for at komme i arbejde.
Får du ikke stillingen, skal arbejdsgiveren sende en redegørelse til jobcentret. På baggrund af redegørelsen gennemfører Jobcentret en forhandling med arbejdsgiveren for at sikre, at du som ansøger ikke er afvist på grund af funktionsnedsættelsen, og at dine kompetencer er blevet vurderet. Ansættelsesproceduren skal afvente forhandlingen, og jobcentret udarbejder efterfølgende et referat og sender et brev til virksomheden.
Jobcentret administrerer regelsættet om fortrinsadgang.
Læs mere om fortrinsadgang til job, hvis du har handicap (borger.dk)