Dyrehold i byzonen
Du må grundlæggende holde husdyr i byzonen privat. Det er dog ikke alle dyr, du må holde.
I byzonen må du ikke holde
- Heste
- Kvæg
- Geder
- Får
- Grise.
Hvis du ønsker at holde en af de ovenstående 5 dyr, kan du kontakte os og eventuelt søge om dispensation.
Hvornår bliver mit dyrehold betragtet som erhvervsmæssigt?
Du skal holde dit dyrehold inden for størrelsesgrænserne, hvis det skal betragtes som en hobby. Overstiger dit dyrehold grænserne, betragter vi det som erhvervsmæssigt, og du skal anmelde det til os. I nogle tilfælde skal du søge om tilladelse eller miljøgodkendelse.
Se størrelsesgrænserne og læs mere om erhvervsmæssigt dyrehold
Dyrehold i landzonen
Dyrehold i landzonen
Hvis du gerne vil holde husdyr i landzonen, skal du tilpasse dit dyrehold efter lokalplanen for området. I nogle områder gælder de samme regler som for byzonen. I andre områder i landzonen er der forskellige krav til dyreholdet.
Der kan fx være krav til
- Afstand til byzonen, vandboringer, vandløb og dræn mm.
- Dyreart
- Antal dyreenheder
- Forurening og andre miljøgener.
Hvornår bliver mit dyrehold betragtet som erhvervsmæssigt?
Du skal holde dit dyrehold inden for størrelsesgrænserne, hvis det skal betragtes som en hobby. Overstiger dit dyrehold grænserne, betragter vi det som erhvervsmæssigt og du skal anmelde det til os. I nogle tilfælde skal du søge om tilladelse eller miljøgodkendelse.
Se størrelsesgrænserne og læs mere om erhvervsmæssigt dyrehold
Hønsehold
Det skal du huske
Du må maksimalt have 30 høns eller haner i et privat hønsehold. Overskrider du grænsen, skal du følge reglerne om erhvervsmæssigt dyrehold.
Læs om erhvervsmæssigt dyrehold
Du skal være opmærksom på, at der kan være lokale forbud mod dyrehold besluttet i din grundejerforening eller andelsforening. Undersøg derfor altid de lokale vedtægter inden du etablerer et hønsehold.
Da hønsehold kan give støj- og lugtgener, anbefaler vi, at du holder dine høns og haner i et mørkelagt hønsehus indtil klokken 7.00 på hverdage og klokken 9.00 på lørdage samt søn- og helligdage. Derudover anbefaler vi, at du støjisolerer hønsehuset og indretter bure og huse så de forhindrer rotter i at komme ind.
Hønseholdet skal i øvrigt etableres efter bestemmelserne i bygningsreglementets §§ 180 og 181.
Læs bestemmelserne i bygningsreglementet (åbner i et nyt vindue)
Giv dine naboer besked
Hønsehold kan skabe støj- og lugtgener. Derfor anbefaler vi, at du på forhånd giver dine naboer besked om dine planer om at holde høns. På den måde kan du tage naboerne med på råd om placering af hønsehus, indretning og drift af hønseholdet.
Undgå rotter og ræve
Hønsehold kan tiltrække rotter og ræve. Det er derfor vigtigt at gødning fra hønsene enten fjernes fra ejendommen, opbevares i en lukket beholder eller graves ned i jorden på et egnet sted.
Det er samtidig vigtigt at du håndterer foder på en måde der forebygger besøg af rotter.
Se gode råd om forebyggelse af rotter
Hestehold
I vores vejledning om hestehold, kan du læse mere om de specifikke krav om afstand til andre bygninger, opbevaring af husdyrgødning og indretning af stalde og folde.