Når du tænder op i brændeovnen eller bålet i haven, skal du altid tage hensyn til dine naboer og miljøet. Du må ikke brænde haveaffald eller andet affald af.
Bål i haven
Du må gerne tænde et lille bål i din have, hvor du brænder
- Enkelte små grene
- Almindeligt tørt brænde.
Du må ikke brænde affald.
Brændeovn
Brændeovne kan medføre partikelforurening og være til gene for dine naboer. Derfor skal du fyre op på den rigtige måde:
- Brug kun tørt træ
- Tænd op i toppen af brændet
- Sørg for god ilttilførsel, så ilden får en klar flamme.
Læs mere på braendefyringsportalen.dk
Nyinstallerede brændeovne skal have en prøvningsattest, der viser at de overholder brændeovnsbekendtgørelsens emissiongrænseværdier.
Bil i tomgang
Du må holde din bil i tomgang i højst 1 minut.
Der gælder særlige regler for arbejdskøretøjer, fx kraner og lifte.
Klag over lugt og røg
Hvis du oplever gener fra lugt og røg, bør du kontakte dem, generne kommer fra. Det kan være en virksomhed eller din nabo.
Hvis generne fortsætter, kan du klage til os. Vi kan hjælpe, hvis der er tale om ulovlig fyring eller væsentlig forurening.