Tårnby Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har den 13. august 2026 besluttet at vedtage Forskrift om nedlæggelse eller udskiftning af ældre brændeovne og pejseindsatse. Forskriften betyder at brændeovne og pejseindsatse installeret før den 1. juni 2008, skal nedlægges eller udskiftes i områder med kollektiv varmeforsyning.
Gamle brændeovne udleder flere partikler end nye brændeovne. Den nye forskrift skal være med til, at reducere mængden af skadelige partikler i luften, og forbedre luftkvaliteten i Tårnby Kommune.
Udskiftningen skal ske senest den 15. september 2027, dog tidligst 12 måneder fra det tidspunkt, hvor der er etableret varmeforsyningsmulighed på adressen.
Læs forskriften her (pdf)
Se om du bor i et område udlagt til fjernvarme og naturgas
På Plan- og landdistriktsstyrelsens kort, kan du se om din adresse ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Sådan bruger du kortet:
Vælg "Varmeforsyning, vedtaget"
Vælg "Forsyningsområde, vedtaget"
Skriv din adresse i feltet "Søg sted"
Gå til kortet (åbner i nyt vindue)
Spørgsmål og svar om forskriften Hvorfor skal jeg udskifte eller sløjfe min gamle brændeovn?
Kommunerne har mulighed for at beslutte, at ældre brændeovne og pejseindsatse installeret før 1. juni 2008 skal udskiftes eller nedlægges, hvis de ligger i et område med kollektiv varmeforsyning.

Tårnby kommune har benyttet sig af muligheden fordi gamle brændeovne forurener væsentligt mere end nye brændeovne, hvor der er skærpede krav om partikeludledning. Målet er at nedbringe luftforureningen i Tårnby Kommune.

Læs bekendtgørelsen om forskriften på retsinformation.dk
Hvorfor er skæringsdatoen 1. juni 2008?
Den 1. juni 2008 blev der indført krav om, hvor mange partikler en ovn må udlede.

Alle brændeovne og pejseindsatse installeret efter den dato, lever som minimum op til kravet om partikeludledning på maks. 10 g/kg, og har en prøvningsattest, som dokumenterer, at brændeovnen overholder kravene om partikeludledning.
Hvem er omfattet af forskriften?
Forskriften gælder alle ejere i hele Tårnby Kommune. Kravet om nedlæggelse eller udskiftning i forskriftens §4 og §5, gælder kun i områder med kollektiv varmeforsyning.
Hvordan finder jeg ud af, om min brændeovn skal udskiftes og nedlægges?
Bor du i et område uden fjernvarme eller naturgas, er der ikke krav om at din brændeovn udskiftes eller nedlægges.

Hvis din brændeovn eller pejseindsats er installeret efter den 1. juni 2008, behøver du ikke udskifte ovnen.

Hvis din brændeovn er installeret før den 1. juni 2008, skal du som udgangspunkt udskifte eller nedlægge ovnen. Dette gælder også, selvom din brændeovn er blevet godkendt i forbindelse med huskøb ift. 2003 ejerskifteordningen-

Undtagelser

Ovne nævnt i forskriftens bilag 1, er undtaget fra kravet om udskiftning eller nedlæggelse.

Overholder din ovn kravene om partikeludledning fra den 1. juni 2008 på 10 g/kg brænde, kan du få dispensation fra kravet om udskiftning eller nedlæggelse. Du skal kunne dokumentere, at din ovn overholder kravene for partikeludledning. Skorstensfejeren kan lave en prøvningsattest på din brændeovn som kan dokumentere, at din ovn overholder kravene om partikeludledning.

Du kan søge om dispensation ved at sende en mail til miljo@taarnby.dk
Jeg har en svanemærket ovn installeret før 1. juni 2008. Skal jeg udskifte den?
Nej, svanemærkede ovne lever op til kravene om partikeludledning som blev indført den 1. juni 2008.

Det samme gælder ikke-svanemærkede ovne, men som overholder kravene om partikeludledning på 10 g/kg brænde.

Du skal kunne fremvise dokumentation for at din ovn er svanemærket og overholder kravene for partikeludledning.
Jeg bruger aldrig min brændeovn. Skal den alligevel nedlægges?
Ja, men du må gerne beholde ovnen som pyntegenstand, så længe ovnen er frakoblet skorstenen, aftræksrøret fjernet og ovnen er afmeldt hos skorstensfejeren.
Hvordan nedlægger jeg min brændeovn eller pejseindsats?
Brændeovnen eller pejseindsatsen er nedlagt, når den er frakoblet skorstenen. Det er ikke tilstrækkeligt at afmelde ovnen hos skorstensfejeren, eller bare stoppe med at bruge den.

Husk at afmelde ovnen hos skorstensfejeren og ændre oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Læs mere om BBR og ret dine oplysninger her
Kan jeg få tilskud til at nedlægge min gamle ovn?
Alle udgifter skal afholdes af ejeren selv.

Det er i 2026 muligt at søge om håndværkerfradrag i forbindelse med nedlæggelse af din brændeovn. Håndværkerfradraget er i 2026 op til 9.000 kr. Man kan kun få fradrag fra arbejdsløn - ikke for materialer.

Du kan læse mere om håndværkerfradrag på SKAT.dk
Hvad gør Tårnby Kommune?
Vi forventer at brændeovnsejere overholder lovgivningen og udskifter eller sløjfer deres ovn, hvis det er nødvendigt.

Vi vil i første omgang ikke tage på opsøgende tilsyn for at kontrollere, om reglerne bliver efterlevet.

Hvis vi modtager henvendelser om røggener fra din brændeovn, følger vi op på klagen og kontakter dig om et tilsyn, hvor vi vil fastslå, hvornår din brændeovn eller pejseindsats er installeret. Vi har også mulighed for at indhente oplysninger hos skorstensfejeren. Konstaterer vi at din ovn med sikkerhed er installeret før 1. juni 2008 og ikke overholder kravene om partikeludledning fra 2008, vil vi indskærpe, at den skal udskiftes inden for en nærmere angivet frist. Hvis du ikke overholder den frist, vil du kunne blive idømt bødestraf.