Du kan søge om en ældrebolig, hvis der ikke er mulighed for at indrette din bolig hensigtsmæssigt. Fx hvis du ikke kan gå på trapper og har brug for elevator eller kørestol.
Du kan få en ældrebolig, hvis du har
- Nedsat fysisk funktionsevne
- Behov for den specielle indretning, som er i ældreboliger.
Med en ældrebolig får du en 1- eller 2-værelseslejlighed i et ældreboligkompleks. Hvis du har børn eller en partner, kan de også flytte med.
Frit valg af ældrebolig
Når du er godkendt til en ældrebolig, kan du frit vælge og ønske en bestemt bolig. Du kan også vælge, om du vil bo i en anden kommune.
Ønsker du at bo i en anden kommune, skal den anden kommune også godkende dit ønske om ældrebolig. Du kan godt få afslag i en anden kommune, selvom du er godkendt i Tårnby Kommune.
Husleje og andre udgifter
Du skal betale indskud, husleje, vand, varme og el. Du kan søge om lån til boligindskud og boligstøtte.