Når du skal bygge nyt hus eller bygge til, er der en række forberedelser og overvejelser, du skal gøre dig. Her på siden kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgningsprocessen og udførelsen af dit byggeri.
Hvad kræver byggetilladelse?
Når du skal bygge nyt, bygge til eller ændrer anvendelse af eksisterende byggeri kræver det som udgangspunkt byggetilladelse.
Der er fx
- Opføre et nyt hus.
- Opføre en tilbygning til dit hus.
- Opføre en kvist, der øger etagearealet.
- Byggeri, som kræver en dispensation fra lokalplan eller byplanvedtægt, eller går ud over byggeretten.
- Sekundær bebyggelse (fx drivhus, garage) der overstiger 50 m2.
- Sekundær bebyggelse som er integreret under samme tagflade som boligbebyggelse.
Hvad kræver ikke byggetilladelse?
Du kan udføre renovering og ombygningsarbejde i eksisterende byggeri, som ikke øger boligarealet uden byggetilladelse. Byggeriet skal dog stadig overholde gældende krav og lovgivning (lokalplan og bygningsreglement 2018 (BR18)).
Eksempler på ombygninger, som ikke kræver byggetilladelse:
- Nyt badeværelse
- Nyt køkken
- Skillevægsændringer og bærende vægge
- Udskifte vinduer og døre
- Vedligeholdelsesarbejde i og på huset.
Du har mulighed for at opføre op til 50 m2 samlet areal af sekundær bebyggelse på din ejendom. Sekundær bebyggelse kan fx være: carport, garage, drivhus, udhus, overdækket terrasse.
Trin 1 - Før du ansøger om byggetilladelse
Før du ansøger om byggetilladelse, bør du undersøge hvad der gælder for det område, hvor dit hus ligger.
Hvad gælder for din ejendom?
- Byggeretten: Bygningsreglementet 2018 BR18, kapitel 8. Læs mere på bygningsreglementet.dk
- Lokalplan og Byplansvedtægt. Læs mere på kort.plandata.dk
- Servitut/deklaration. Læs mere på tinglysning.dk
- Bevaringsværdigt. Se om din ejendom er bevaringsværdig på kulturarv.dk
Før du går i gang med din ansøgning
Før du går i gang med din ansøgning kan du bestille tid til et møde om forhåndsdialog. Her taler vi om, hvilke muligheder du har og om det materiale, du skal indsende, når du ansøger. Til mødet skal du have dit materiale klar. Du uploader det, når du booker et møde.
Book et møde om forhåndsdialog - hvor du kan booke møde med byggesag
Liste over materiale til møde om forhåndsdialog
Skal du have en professionel rådgiver?
Det kan være kompliceret at ansøge i forbindelse med et byggeri, og det kan være en god idé at få hjælp af en fagperson. Kommunen må som bygningsmyndighed kun vejlede dig.
Eksempler på rådgiver kan være fx rådgivende ingeniører, arkitekter, bygherrerådgiver, entreprenører.
Orienter dig i Bygningsreglement
Det er bygningsreglementet, der fastsætter reglerne for dit byggeri. Her er det fx beskrevet, hvilket regler der er for brandsikkerhed, afstand til skel, højde og størrelse på din bygning.
Orienter dig i bygningsreglementet.
Find kort, lokalplan eller kommuneplan
Lokalplaner er den detaljerede plan for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen fastlægger bl.a., hvor meget der må bygges i dit område. Lokalplanens bestemmelser går forud for Bygningsreglementet. Der kan altså være særlige regler for dit område, som ikke står skrevet i bygningsreglementet. Ikke alle steder er omfattet af en lokalplan. Her er det i stedet Bygningsreglementet, der er gældende.
Gå til siden Lokal- og kommuneplaner
Søg efter tinglysning og servitutter
Der kan være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller din grund. En tinglysning er en registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom. En servitut er en bestemmelse, som begrænser ejerens ret til at råde over en ejendom.
Søg efter servitutter på tinglysning.dk.
Bevaringsværdigt
Se om din ejendom er bevaringsværdig på kulturarv.dk
Hvilke oplysninger og tegninger skal vedlægges ansøgningen?
Inden du søger, skal du sørge for at have de oplysninger og tegninger, der skal vedlægges din ansøgning.
Trin 2 - Når du ansøger om byggetilladelse
Du skal sende din ansøgning via den digitale ansøgningsportal Byg og Miljø. Her laver du ansøgningen og vedhæfter de relevante dokumenter.
Selvom du er du fritaget for digital post, er du ikke fritaget for at ansøge digitalt.
Ansøgningen skal vejledende indeholde:
- Valg af den korrekte ansøgningskategori (Vælger du den forkerte ansøgningskategori, kan vi ikke behandle din sag og du er derfor nødt til at ansøge på ny)
- Fuldmagt fra ejeren (såfremt du ikke selv er ejeren)
- Beskriv projektet (f.eks. hvad projektet omhandler, beregning af bebyggelsesprocenten og hvordan regnvand håndteres på egen grund)
- Tegningsmateriale:
- Situationsplan (Målfast situationsplan i målestok som viser hele ejendommen og alle eksisterende bygninger på ejendommen. Husk at angive afstand til skel)
- Plantegning (Målfast plantegning i målestok som viser de ydre mål på byggeriet og rumbetegnelse)
- Facadetegninger af alle bygningens facader (Målfaste facadetegninger i målestok af alle bygningens facader. På facadetegningerne skal du angive byggeriets højde til naturligt terræn og også angive det skrå højdegrænseplan)
Du kan finde eksempel på tegningsmateriale: Find eksempler på tegningsmateriale på Bygogmiljo.dk
Du kan finde eksisterende tegningsmateriale på vores digitale byggesagsarkiv: Find eksisterende tegninger
BBR-Oplysninger (f.eks. areal, varme, materialer mv.) Find eksisterende BBR oplysninger på bbr.dk
Vær opmærksom på at BBR ikke altid er retvisende i forhold til sidste godkendte forhold.
Indplacering af byggeriet i den korrekte brandklasse og konstruktionsklasse.
Læs mere om valg af brandklasse.
Læs mere om valg af konstruktionsklasse.
Du skal fremsende dokumentation på hvordan du vil håndtere regnvandet på din ejendom. F.eks. ved at fremsende en beskrivelse og en tegning af hvor faskine eller regnvandsbed placeres på ejendommen.
Hvorvidt bygningen kræver helhedsvurdering eller dispensation, samt begrundelse hertil.
Hvis din ansøgning er mangler oplysninger/dokumentation, vil det kræve ekstra sagsbehandlingstid for at få byggetilladelse. Du kan ikke gå i gang før du har en byggetilladelse.
Trin 3 - Når du har modtaget din byggetilladelse
Efter du har modtaget din byggetilladelse, kan du gå i gang med at bygge. Det er vigtig at du læser byggetilladelsen grundigt igennem.
- Din byggetilladelse er gyldig i 1 år. Det er derfor vigtigt, at du meddeler, hvornår du begynder dit byggeprojekt.
Gå til siden Bygogmiljo.dk for at startmelde byggeriet.
- Anmeld byggeaffald. Husk, at du skal anmelde dit byggeaffald til kommunen senest 14 dage før, du går i gang med at bygge om eller rive ned. Vær særligt opmærksom på miljøskadeligt affald som fx asbest. Det er dit ansvar, at regler og love omkring byggeaffald er overholdt.
- Tag hensyn til miljøet og dine naboer: Når du skal bygge, er det vigtigt, at du holder dine naboer orienteret for at undgå misforståelser og konflikter.
Trin 4 - Efter du har bygget og før du tager byggeriet i brug
Før du kan tage dit byggeri i brug skal du færdigmelde byggeriet og modtage en ibrugtagningstilladelse.
Send din færdigmelding via siden Bygogmiljo.dk
Hvis din færdigmelding mangler oplysninger/dokumentation, vil det kræve ekstra sagsbehandlingstid for at få afsluttet din byggesag. Og så kan du ikke flytte ind.
Når vi har modtaget din færdigmelding og den fremsendte dokumentation er fyldestgørende, sender vi dig en ibrugtagningstilladelse.
- Ibrugtagningstilladelse: Du skal vente med at tage bygningen i brug, til du har modtaget en ibrugtagningstilladelse.
- Registrer dit byggeri i BBR: BBR står for Bolig- og bygningsregistret. Det er et register, der indeholder oplysninger om alle bygninger i Danmark, som f.eks. boligareal og opførelsesår. Det er dit ansvar som ejer at registrere dit byggeri i BBR.
Sådan forløber din byggeproces
Oversigt over alle trin i din byggeproces.