STU er en treårig ungdomsuddannelse til dig, der har afsluttet folkeskolen, er under 25 år og som har brug for et individuelt tilpasset forløb, som tager hensyn til dine særlige behov.
Hvad er den særligt tilrettelagte uddannelse (STU)? STU er en treårig ungdomsuddannelse, der tilrettelægges individuelt ud fra dine forudsætninger og behov. Uddannelsen kan bestå af undervisning, praktiske aktiviteter og praktik.  Formålet med STU er at udvikle dine personlige, sociale og faglige kompetencer og understøtte dine muligheder for videre uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i hverdags- og samfundslivet.
Hvem kan bevilges STU?
For at være i målgruppen til STU, blive bevilget STU, skal du:

•    have afsluttet folkeskolen
•    være under 25 år
•    ikke have mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte (SPS).

Du kan læse mere om målgruppen for STU på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Indstilling til STU
Hvis du ønsker at ansøge om STU, skal du kontakte din uddannelsesvejleder.

Vejlederen taler med dig om dine ønsker, interesser, behov og områder, du gerne vil udvikle. I tager udgangspunkt i dine ressourcer og ser sammen på, hvilke muligheder for uddannelse og beskæftigelse der kan være relevante for dig. Der kan være behov for at undersøge eller afprøve andre muligheder, inden du indstilles til STU.

Med dit samtykke indsamler uddannelsesvejlederen relevante oplysninger om din skolegang og andre forhold, der har betydning for vurderingen. Det kan f.eks. være en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), en børnefaglig undersøgelse eller lægefaglig eller anden sagkyndig dokumentation. Uddannelsesvejlederen laver samtidig en vurdering af dine muligheder for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Herefter får du en samtale med en specialvejleder, som med udgangspunkt i det skriftlige grundlag samt dine perspektiver udarbejder en indstilling til STU. Du får mulighed for at gennemgå indstillingen, inden den sendes til kommunens visitationsudvalg. Er du under 18 år, sendes indstillingen også til dine forældre.

Visitationsudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt du er i målgruppen for STU.
Visitation til STU
Når din indstilling er færdig, bliver den behandlet af kommunens visitationsudvalg. Visitationsudvalget foretager på vegne af kommunen en vurdering af, om du er i målgruppen for STU.
Visitationsudvalget
Visitationsudvalget er tværfagligt sammensat med repræsentanter og består af:

•    Lederen af Ungeindsatsen, Center for Beskæftigelse og Borgerservice
•    Repræsentant fra Center for Børn og Familie
•    Repræsentant fra Jobhjælpsindsatsen, Center for Beskæftigelse og Borgerservice
•    Repræsentant fra Myndighedsafdelingen, Social Indsats og Udvikling

Visitationsudvalget afholder visitationsmøder i oktober, december, marts og april.
Valg af STU-tilbud
Er du visiteret til at være i målgruppen for en STU, vil du blive præsenteret for mindst to relevante STU-tilbud, som du kan vælge mellem.

Du har også mulighed for selv at foreslå et andet STU-tilbud, hvis det opfylder de gældende betingelser.

Hvis du har behov for et særligt specialiseret tilbud, kan der være tilfælde, hvor du ikke bliver præsenteret for flere tilbud.
Transport - befordring
På baggrund af din befordringsevne træffer Visitationsudvalget en afgørelse om, i hvilket omfang Tårnby/Dragør Kommune afholder udgiften til befordring.

Du kan læse mere om muligheden for at få støtte til transport her (pdf).
Overgang fra STU
Senest 12 måneder før du afslutter din STU, påbegyndes arbejdet med et ressourcepapir, som skal understøtte din overgang fra STU.

Ca. 6 måneder før du afslutter din STU, afholdes det første udslusningsmøde. Herefter kan der afholdes flere møder efter behov.

Hvis du skal videre til en ordinær uddannelse eller FGU, hjælper din specialvejleder med tilmelding og overgangen til det nye uddannelsestilbud.

Hvis du skal videre til beskæftigelse, fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter eller tilbud på socialområdet, inddrages relevante fagpersoner efter behov.
Kvalitet og tilsyn med STU-tilbud
Kommunen fører tilsyn med de STU-tilbud, kommunen benytter, for at sikre, at tilbuddene lever op til kravene i STU-lovgivningen og de indgåede kvalitetsaftaler.

Tilsynet tager udgangspunkt i kvalitetsaftalen med det enkelte uddannelsessted og omfatter blandt andet uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, de fysiske rammer, personalets kompetencer samt opfølgning på den unges progression og trivsel.

Som led i tilsynet kan kommunen indhente relevante oplysninger fra uddannelsesstederne. Med uddannelsessteder, som kommunen benytter i større omfang, afholdes der årlige opfølgningsmøder.

Der følges også op på STU-tilbuddene i regi af STU-omegnssamarbejdet, hvor en række kommuner samarbejder om fælles kvalitetsaftaler og standarder for STU-forløb samt opfølgning på tværs af kommunerne.

Hvis kommunen bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til bekymring, kan der foretages yderligere opfølgning og kontrol.
Klagevejledning
Du kan klage over kommunens afgørelse om STU til Klagenævnet for Specialundervisning.
Klagevejledningen fremgår af den afgørelse, du modtager fra kommunen.

Du kan læse mere om dine klagemuligheder på Klagenævnet for Specialundervisnings hjemmeside.