Psykologisk ungerådgivning er et tilbud om op til fem gratis og anonyme psykologsamtaler for unge i alderen 15 til 29 år, der har det svært i hverdagen.
Årsager til at kontakte Anonym telefonrådgivning kan fx være: Psykisk eller social mistrivsel Problematisk forbrug af alkohol eller stoffer Problemer i hjemmet Bekymring for dit barns trivsel Du ønsker at vide mere om muligheden for gratis psykologsamtaler Hvis du mistrives, eller du oplever, at dit barn mistrives, og du er i tvivl om, hvor du kan finde hjælp, så er du altid velkommen til at ringe, og vi vil vejlede dig bedst muligt. Kontakt Du kan ringe til Anonym telefonrådgivning på telefon 24 47 60 30 hver tirsdag mellem klokken 09.00 og 11.00. Her sidder en psykolog klar til at give dig telefonisk rådgivning. Hvis din problemstilling kalder på mere hjælp end telefonisk rådgivning, vil vi vejlede dig i retning af kommunens øvrige tilbud. Anonym henvendelse I Anonym telefonrådgivning har vi tavshedspligt, og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Dog har vi pligt til at underrette kommunen, hvis vi bliver bekymret for din eller dit barns trivsel. Det er for at sikre, at den rette støtte igangsættes.