Styrk din sundhed er et tilbud til forældre som har et barn/ung i alderen 3-17 år, med overvægt.  Gennem forløbet får I som forældre redskaber til at styrke barnets/den unges sundhed og trivsel gennem vaneændringer. Til samtalerne taler vi bl.a. om familiens kost, motion, søvn og skærmtid samt, hvordan I som forældre kan igangsætte og vedligeholde de nye vaner. Der er ikke fokus på vægten ved samtalerne, da der ikke er tale om en slankekur, men redskaber til en fornuftig og sund måde at leve på. Det er vigtigt, at I som forældre er indstillet på og motiveret til at omlægge jeres vaner for at hjælpe barnet/den unge bedst muligt, og at det er jeres ansvar for at få indført de nye vaner. Styrk din sundhed foregår om mandagen i Sundhedscenter Tårnby.  Du kan få mere information via egen skolesundhedsplejerske, eller skrive på sundhedsvejen.dk.