Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring inden for sundhedsvæsenet, og særligt i arbejdet med børn og deres familier.
Som sundhedsplejerske er man specialuddannet til at yde støtte og vejledning til familier fra graviditet til barnet fylder 18 år. Sundhedsplejersken er distriktsopdelt med udgangspunkt i kommunens skoledistrikter. Sundhedsplejersken varetager opgaver på spæd- og småbørnsområdet, skoleområdet herunder samtaler med elever. Derudover fungerer sundhedsplejersken som konsulent på dagtilbudsområdet og skolerne. Sundhedsplejersken har tavshedspligt, underretningspligt og journalpligt. Tårnby sundhedspleje bruger det elektroniske journalsystem Novax. I dit barns journal finder du notater fra din sundhedsplejerske, vækstkurver og datoer for de næste aftaler. Få adgang til dit barns journal på sundhedsvejen.dk