Alt for mange lever med vold eller voldsomme konflikter i hjemmet. Det kan være svært at tale om og endnu sværere at bede om hjælp. Uanset hvordan din situation ser ud, findes der hjælp.
Og det er aldrig for sent.
Sådan får du hjælp
Hvis du oplever vold i nære relationer kan du tale med din sagsbehandler eller en rådgiver i Tårnby Kommune. Samtalen er fortrolig og vi tager din situation alvorligt. Du kan kontakte Tårnby Kommune på telefon: 32 47 11 11
Lev uden vold tilbyder gratis, anonym hjælp døgnet rundt til voldsudsatte, voldsudøvere, voldtægtsofre, pårørende og fagfolk.
Læs mere på: levudenvold.dk
Du kan kontakte Lev uden vold på telefon: 18 88
Vold har mange former
Måske ved du ikke, at det du udsættes for, eller gør mod andre, er vold?
Psykisk vold: kontrol, trusler, ydmygelser, overvågning
Fysisk vold: slag, skub, fastholdelse, kvælertag
Seksuel vold: At blive tvunget eller presset, også indirekte, til seksuelt samvær eller seksuelle ydelser
Økonomisk vold: At få frataget sine penge, blive forhindret i at få adgang til dem eller blive presset til at stifte gæld
Materiel vold: At få ødelagt sine ting med det formål at straffe, skræmme eller kontrollere
Digital vold: At nedgøre, kontrollere, overvåge eller true en anden via telefon eller sociale medier. At få delt private billeder eller oplysninger kan også være digital vold
Stalking: En systematisk række af kontaktforsøg og adfærd som er uønsket og vedvaren- de og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.
Vold tager til
Modellen herover kaldes Voldsspiralen. Den viser hvordan vold i et parforhold eller en familie ofte udvikler sig gradvist og hvordan vold sjældent starter voldsomt, men begynder i det små og langsomt bliver mere alvorlig og mere almindelig i hverdagen.