Ferieplan 2021-2022
Dagene er inkluderede.
Sommerferie
Lørdag den 26. juni 2021 - tirsdag den 10. august 2021.
Efterårsferie
Lørdag den 16. oktober 2021 - søndag den 24. oktober 2021.
Juleferie
Torsdag den 23. december 2021 - mandag den 3. januar 2022.
Vinterferie
Lørdag den 12. februar 2022 - søndag den 20. februar 2022.
Påskeferie
Lørdag den 9. april 2022 - mandag den 18. april 2022.
St. Bededag
Fredag den 13. maj 2022.
Kr. Himmelfartsferie
Torsdag den 26. maj 2022 - søndag den 29. maj 2022.
Pinseferie
Lørdag den 4. juni 2022 - mandag den 6. juni 2022.
Sommerferie
Begynder lørdag den 25. juni 2022.
Ferieplan 2022-2023
Dagene er inkluderede.
Sommerferie
Lørdag lørdag den 25. juni 2022 - tirsdag den 9. august 2022
Efterårsferie
Lørdag den 15. oktober 2022 - søndag den 23. oktober 2022
Juleferie
Fredag den 23. december 2022 - søndag den 1. januar 2023
Vinterferie
Lørdag den 11. februar 2023 - søndag den 19. februar 2023
Påskeferie
Lørdag den 1. april 2023 - mandag den 10. april 2023
1. maj fridag
Mand den 1. maj 2023
Store Bededag
Fredag den 5. maj 2023
Kr. Himmelfartsdag
Torsdag den 18. maj 2023
Indeklemt fridag fredag den 19. maj 2023
Pinseferie
Lørdag den 27. maj 2023 - mandag den 29. maj 2023
Grundlovsdag
Mandag den 5. juni 2023
Sommerferie
Lørdag den 24. juni 2023 - tirsdag 8. august 2023 (forventes)
Skole-hjem-samarbejde
Skole-hjem-samarbejdet stiller nogle krav til både elever, forældre og skole. For at samarbejdet kan fungere, er det vigtigt, at alle parter udviser
- Åbenhed
- Ærlighed
- Tolerance
- Respekt.
Med et godt samarbejde er det muligt at skabe de trygge rammer, der skal til, for at barnet kan trives fagligt og socialt.
Hjælp dit barn med at møde forberedt
Det skaber den bedst mulige skoledag for dit barn at være forberedt, når han eller hun møder i skole.
Hjælp dit barn med at
- Spise en sund og mættende morgenmad
- Møde til tiden
- Møde udhvilet og frisk
- Have en god madpakke med, som kan give energi til hele dagen
- Have de nødvendige skoleting med i tasken.
Det er en enkelte skolebestyrelse, der sætter rammerne for netop jeres skole-hjem-samarbejde.
Bliv delvist fritaget til anden undervisning
Dit barn kan blive delvist fritaget fra undervisning i skolen, hvis barnet skal deltage i anden musikundervisning eller eliteidræt.
Dit barn skal opfylde sin undervisningspligt.
Regler for at blive fritaget
Dit barn skal som udgangspunkt fritages fra valgfag eller understøttende undervisning.
Hvis dit barn skal fritages fra andre fag, skal skolelederen vurdere, om det er fagligt og socialt forsvarligt.
Dit barn kan ikke
- Få fri i samme fag gennem en længere periode, da barnet derved ikke vil kunne nå målene for det pågældende fag
- Erstatte idræt i skolen med eliteidræt i en idrætsforening eller musik i skolen med undervisning i musik på en musikskole.
En musikskoleelev vil typisk kunne fritages 1 lektion om ugen.
En eliteidrætsudøver kan fritages op til 4 lektioner om ugen.
Søg om fritagelse
Du skal udfylde og aflevere et ansøgningsskema til skolelederen, hvis du ønsker, at dit barn skal fritages delvist fra undervisning.
Skolelederen vurderer herefter i samråd med dig og eventuelt barnets anden forælder samt klassens lærere, om skolen kan imødekomme ansøgningen.
Skolelederen skal sikre, at dit barn opfylder kriterierne for fritagelse, og at fritagelsen er fagligt forsvarlig.
Du vil få svar på din ansøgning senest 14 dage efter, at du har afleveret blanketten til skolelederen.
Hent retningslinjer og ansøgningsskema til fritagelse fra undervisning (pdf)
Elevfravær
I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Det er barnets forældre, der har ansvar for, at barnet møder i skole og deltager i undervisningen.
Hvis eleven har et højt fravær i skolen, kan det være svært at følge med i undervisningen. Det kan også ende med, at overgangen til en ungdomsuddannelse bliver vanskelig.
Et højt fravær kan også skyldes mistrivsel, eller det kan skabe mistrivsel. Derfor er det meget vigtigt, at du som forælder er opmærksom på dit barns fravær.
Søg om lov til at holde fri
Du skal søge om lov, hvis dit barn skal holde ekstraordinært fri uden for de vedtagne ferier og fridage.
Op til 2 fridage
Barnets lærer kan give dit barn lov til at holde fri i op til 2 sammenhængende skoledage. Du kan blot spørge dit barns lærer.
Mere end 2 fridage
Drejer det sig om mere end 2 fridage, er det skolens leder, der skal give lov. Skolelederen vurderer dit barns behov for at holde fri, og hvordan det vil påvirke eleven og klassen som helhed.
Senest 14 dage før den ekstraordinære frihed, skal du søge ved hjælp af et ansøgningsskema, som du afleverer til skolen.
Skolen skal reagere på bekymrende eller ulovligt fravær
Dit barns skole registrerer alle elevers fravær for at fremme hver enkelt elevs læring og trivsel.
Bekymrende fravær
Bekymrende fravær er
- Når eleven udebliver fra undervisning i 1 dag uden besked fra forældrene
- Sygdom i over 2 uger - skolen kan anmode om en lægeattest for kommunens regning
- Anden form for bekymrende fravær, som ikke overskrider de ovenstående grænser
- Fravær fra enkeltfag, fx tysk, fransk eller idræt
- Når det nærmer sig 10% ulovlige fraværsdage i et kvartal - eller overskrider 15%.
Når skolen oplever bekymrende fravær, skal den følge nogle fastlagte retningslinjer. Skolen starter med at skabe dialog med forældrene. Hvis ikke skole-hjem-samarbejdet kan løse problemet, skal skolen følge næste skridt i retningslinjerne.
Ulovligt fravær
Ulovligt fravær er
- Fravær uden begrundelse
- Fravær uden besked fra hjemmet
- Fravær uden aftale med hjemmet
- Fravær som ved forespørgsel om lægeerklæring, ikke kan dokumenteres
- Fravær som ekstraordinært frihed som fx ferie, som efter en konkret vurdering ikke kan godkendes.
Hvis fraværet overstiger 15 % skal skolen indkalde forældrene og barnet over 12 år til en samtale om fraværet. Hvis skolelederen på baggrund af samtalen ikke kan begrunde fraværet, har skolelederen pligt til at underrette Børne- og Kulturforvaltningen.
Efter en partshøring af forældrene og eleven over 12 år vurderer forvaltningen, om forældrene skal fratages deres Børne- og Ungeydelse i det kommende kvartal.
Mælk i skolen
Du kan bestille mælk til dit barn hos skolens mælkeleverandør.
Når dit barn går i 0. til 3. klasse, er mælken gratis.
Når dit barn rykker op i 4. klasse, skal du betale for mælken. Du kan købe mælk til dit barn i hele barnets skoletid.
Feriekoloni
Dit barn kan komme på sommerferieophold, lejrskoler og klasseture på vores feriekolonier. Vi kalder vores kolonier for Solkolonierne.
Sommerferieophold er især for børn, der går i 4. til 6. klasse.
Vi har de 2 kolonier
- Solbrinken i Tranekær på Langeland
- Solkrogen i Gedser på Falster.
Kolonierne kan også bruges til kurser for virksomheder.
Skift skole
Skift skole inden for Tårnby Kommune
Hvis jeres barn går på en skole i Tårnby Kommune, skal I
- Kontakte jeres barns nuværende skole og tale med ledelsen om det ønskede skoleskift
- Kontakte den ønskede skole og afklare, om de har en ledig plads til jeres barn.
Hvis skiftet skønnes problemfrit
Hvis den nuværende skolen vurderer, at skiftet vil være problemfrit, sørger skolelederen for, at kommunens overleveringsskema bliver udfyldt.
Overleveringsskemaet skal hjælpe med at skabe den bedst mulige overgang fra den nuværende til den nye skole.
I får udleveret skemaet, når det er udfyldt.
Hvis den ønskede skole har en ledig plads
Hvis skiftet er vurderet problemfrit, og den ønskede skole har en ledig plads til jeres barn, vil I blive inviteret til et møde på den nye skole.
På mødet skal I
- Medbringe det udfyldte overleveringsskema
- Skrive under på papirer om indskrivning og samtykke
- Have information om skolen og jeres barns skolestart.
Hvis skiftet skønnes problematisk
Hvis den nuværende skole vurderer, at skiftet vil være problematisk for barnet, kan skolen hjælpe med skiftet.
Støtte til skoleskift kan være fx
- Kontakt til det øvrige skolesystem om muligheder
- Netværksmøde med den ønskede skole
- Netværksmøde med kommunale indsatser
Skoleskiftet vil ske efter et individuelt tilrettelagt forløb.
Skift skole fra en anden kommune til Tårnby Kommune
Hvis jeres barn går i skole i en anden kommune, men I ønsker, at jeres barn skal skifte til en skole i Tårnby Kommune, skal I kontakte barnets distriktsskole.
Skift fra privatskole til folkeskole inden for kommunen
Hvis jeres barn går på en privatskole, og I ønsker, at jeres barn skal skifte til en folkeskole i Tårnby Kommune, skal I kontakte barnets distriktsskole.
Skift til skole i en anden kommune eller til privatskole
Hvis jeres barn skal skifte til en skole i en anden kommune eller skifte til en privatskole, skal I selv udmelde jeres barn fra den nuværende skole. I skal også selv søge om plads på den nye skole.
Kontakt den ønskede skole og forhør jer om regler og muligheder for indskrivning.
Antimobning
Antimobning
I Tårnby Kommunes skoler, SFO´er og klubber er der konstant fokus på, at børnene trives.
Alle skoler har den lovpligtige strategi til forebyggelse af mobning herunder også digital mobning.
Hvis du som forældre oplever, at skolens indsats for at modvirke mobning eller lignende, ikke er tilstrækkelig, kan du henvende dig til skolens lærere, pædagoger eller ledelse.
Skolens medarbejdere og ledelse skal undersøge og udarbejde en handleplan indenfor 10 arbejdsdage for at få mobningen eller lignende til at høre op.
Ledelsen informerer de berørte elever og forældre om indholdet og tiltagene af handleplanen og følger op.
Oplever du som forælder, at tiltagene ikke har stoppet mobningen, kan du henvende dig til skolens ledelse eller klage til skolechefen. Ved en eventuel klage skal skolechefen vurdere om, der er grundlag for klagen i forhold til den indsats, der er foretaget.
Der skal herefter udarbejdes en plan for de tiltag, der effektivt skal rette op på problemerne, herunder en konkret tidsplan. Dette skal ske senest 20 arbejdsdage efter at klagen er modtaget.
Skolechefen skal skriftligt meddele dette til dig som forælder, der har klaget.
Som klager har du nu 20 arbejdsdage til at vurdere tilfredshed med tiltagene. Hvis du ikke svarer skriftligt inden da, falder klagen bort.
Hvis du som klager skriftligt meddeler, at der ikke er tilfredshed med vurderingen og de foranstaltninger, der er iværksat, skal skolechefen meddele dig, at klagen er blevet videresendt til Dansk Center for Undervisningsmiljø, der herefter behandler klagen.
Skolernes strategier mod mobning kan du se på skolernes egne hjemmesider.