Der er anmeldt tilsyn i alle dagplejehjem samt i gæstehuset hvert andet år. Der gennemføres observationer med udgangspunkt i observationsredskabet KIDS i gæstehuset og KIDS Dagpleje i dagplejehjemmene.  I dagplejehjemmene gennemfører en dagplejekonsulent (der ikke normalt er tilknyttet dagplejeren) observationer af en halv dags varighed og holder efterfølgende et tilsynsdialogmøde med dagplejeren. I gæstehuset gennemføres der observationer af 7-8 timers varighed af en pædagogisk konsulent, der ikke normalt er tilknyttet dagplejen. I samme periode gennemfører lederen af dagplejen og en dagplejekonsulent også observationer i gæstehuset. Under tilsynsbesøget i gæstehuset observeres der også i den legegruppe, der er samlet på observationsdagen. I forhold til legegrupperne er det dog ikke muligt at anvende KIDS redskabet.