Vi har plads til 48 børn i alderen 0 til 3 år.
Om vuggestuen
Vores vuggestue er fra 1958 og dermed en af kommunens ældste institutioner. Den har en central beliggenhed med gode offentlige transportmuligheder.
Huset er indrettet på to etager. Hver etage har 3 stuer med hver 8 børn.
Vi har en stor legeplads, som vi benytter så meget som muligt.
Pædagogiske principper
For at sikre barnets almene og fysiske trivsel, læring og udvikling, sørger vi for
- En daglig rytme, som børnene genkender og kan overskue
- At respektere børnenes ønsker til indhold i hverdagen, og vi inddrager dem i videst muligt omfang
- At børnene har en hverdag, med tryghed og tillid og med anerkendende voksne
- At børnene får rum til at udvikle sig gennem en passende balance mellem tryghed og udfordringer
- At børnene kan danne venskaber og lege sammen i en rummelig atmosfære. De voksne skal motivere og støtte børnene i at skabe omsorgsfulde og ligeværdige relationer til børn og voksne
- Et fysisk miljø, hvor børnene både har mulighed for ro og fordybelse, og hvor vi vækker deres nysgerrighed og inspirerer dem til at tage nye udfordringer op
- En sund og alsidig kost
- At alle børn sover eller hviler til middag.
Målsætning og værdier
Barnet mødes med omsorg og nærvær. Tryghed, trivsel og udvikling skabes med udgangspunkt i det enkelte barn.
Vores pædagogiske vinkel bygger på, at vi giver omsorg og understøtter barnets udvikling af sine kompetencer.
Vi har en pædagogisk anerkendende tilgang til barnet. Vi arbejder med barnets stærke sider for at styrke barnets selvværd.
Vi ønsker et tæt samarbejde med forældrene, der kendetegnes ved gensidig åbenhed og tillid.
Vuggestuen Tårnbyparken er en velfungerende arbejdsplads med fagligt kvalificerede, engagerede og ansvarlige medarbejdere.