I vores børnehus bestræber vi os på at give forældre små glimt af jeres barns hverdag. Vi lægger vægt på et tillidsfuldt og tæt samarbejde med jer forældre og derfor prioriterer vi den daglige dialog, så I som forældre har en følelse, af at være opdaterede på jeres barns udvikling i vuggestuen eller børnehaven. Vi tror på, at det bedste udgangspunkt for børns trivsel og udvikling skabes i et samarbejde, hvor både forældre og pædagoger bidrager med viden og erfaringer. Sammen kan vi skabe gode rammer for børnene. Vi er overbeviste om at den gode dialog skabes i et tæt og trygt samarbejde med jer forældre, og derfor prioriterer vi også mødet ved aflevering og afhentning, og gennem løbende kommunikation, fx via Aula. Vi lægger vægt på et samarbejde præget af åbenhed og tillid når vi mødes. Når dit barn skal starte i Vestre Bygade Når I starter i vores børnehus, uanset om det er vuggestue eller børnehave, tager vi hensyn til at alle børn reagerer forskelligt og har forskellige behov for tid til at føle sig tryg og i trivsel. Vi planlægger et forløb ud fra vores erfaringer, og lytter også til jeres input og muligheder for at deltage i "indkøringen" af jeres barn. Ved første samtale aftaler vi hvilke muligheder I har for at deltage. Som udgangspunkt er det godt at være med, også på sidelinjen, i den første uge. Barnets første møde med deres nye institution eller måske bare deres nye stue i huset er en investering som "betaler sig" i længden. Hvis ikke trygheden og relationen til de voksne bliver skabt i de første dage, så kan det nogle gange tage lang tid for barnet at falde på plads. Første samtale når I er faldet godt til Vi mødes første gang til en samtale inden jeres barn starter hos os. Den næste samtale er en opfølgende ca. 3 måneder efter start. Formålet med Her evaluerer vi jeres oplevelse af opstarten med udgangspunkt i barnets udtryk og adfærd. Samtalen er vigtig for os, så vi hele tiden kan blive bedre. Samtidig er den første tid essentiel for et godt forældresamarbejde. I skal opleve, at der er plads til at formulere alle jeres tanker – både de gode og de svære. Særlige indsatser Her i huset arbejder vi med 3 niveauer for pædagogisk arbejde. Et slags trafiklys. Grøn indsats gælder alle og har til hensigt, at ingen kommer i en udsat position i fællesskabet. Nogle gange skal der en større indsats til, for at barnet finder sig til rette. Det er vores gule indsats. Det er der hvor barnet behøver ekstra forberedelse eller anden form for hjælp til at lære at mestre sit liv. Den røde indsats er der hvor vi finder det nødvendigt at give særlig hjælp, hvor barnet bliver taget ud af gruppen for at få ro og fordybelse til at øve sig i særlige opgaver. Som forældre er I med hele vejen. Vi vil dele vores mulige bekymring, ligesom I kan gøre den anden vej. Vi laver fælles planer for en mulig indsats og nogle gange får I opgaver med hjem. Vi vil ofte være hurtige med at dele vores observationer, tanker og gryende bekymringer for barnet. Det er for at være åbne og inddrage jer i vores faglige betragtninger og gøre det til en fælles indsats. Overleveringer Når et barn skal starte i en institution eller skifte institution og når et barn starter i SFO/skole kaldes det en overgang eller overlevering. Vi sørger for, at overleveringen bliver så god som mulig. Dvs. at viden om barnet bliver givet fra det ene sted til det andet. Det gør vi når I starter ved hjælp af samtaler og når vi sender familien videre til næste trin, så sørger vi for at udarbejde særlige overleveringsskemaer som indeholder viden og erfaring om barnets udvikling og trivsel. At give et barn et ord med på vejen er vigtig for, at barnet kan få et godt afsæt i det nye.