Vuggestuen har plads til 43 børn i alderen 0 til 3 år. Børnehaven har plads til 53 børn i alderen 3 til 5 år.
Om børnehuset
Huset er bygget i 2007-2008 og placeret i gode omgivelser. Vi har naturen tæt på, og en stor naturlegeplads.
Huset er i 2 afdelinger og stueopdelt med 3 stuer i hver afdeling. Børnene er i blandede aldersgrupper.
Vuggestuen prioriterer økologisk køkken.
Børnehaven får økologisk mad om eftermiddagen.
Pædagogiske værdier og principper
Vores værdigrundlag er udarbejdet i enkelte værdibegreber, som vi bruger i vores daglige pædagogiske arbejde. Lærerplanerne er udarbejdet som en del af værdigrundlaget med henblik på at beskrive begreberne i praksis. Alt sammenføjet mener vi beskriver "det gode børneliv" her i Børnehuset Brønderslev Allé
Værdibegreberne
- Nærvær - omsorg og fordybelse
- Udvikling - barn/voksen og kommunikation
- Empati - med hinanden, for naturen og miljøet og for institutionen
- Samarbejde - Forældre medinddragelse
- Anerkendelse - livssyn og accept af forskellighed
- Inklusion - fællesskabsfølelse.
Pædagogiske udviklings- og læreplaner
Alsidig personlig udvikling i relation til andre
Kompetencer igennem leg og læring, interaktion og social forståelse.
Sociale kompetencer
Barnet erfarer igennem interaktion og relation til andre de sociale spilleregler og får en inkluderende fællesskabsfølelse som aktiv deltagende i relation og fællesskab.
Sproglig udvikling
Igennem sproglig udvikling, sang og remser. Dialogisk oplæsning. Sætter ord på følelser og handlinger.
Krop og bevægelse
Fokus på motorisk udvikling. Pædagogiske beretninger og fortællinger om det enkelte barns motoriske udvikling.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Kunstprojekter for både vuggestue og børnehavebørn.
Naturen og naturfænomener
Tæt kontakt med naturen og økologiske fødevarer.
Tilsyn
Forvaltningskommentar
Der har været opfølgende tilsyn i Børnehuset Brønderslev alle i januar 2020. Opfølgningen er en samtale med ledelsen, hvor de skal give svar på, hvordan de er gået til opgaven med de opmærksomheder, der havde været ved tilsynet året før.
Sidste tilsyn viste et børnehus som børn, forældre og personaler trivedes i og var glade for. Der blevpeget på arbejdspunkter i forhold til ture og til at styrke forældresamarbejdet.
Det opfølgende tilsyn betrygger forvaltningen i, at der ledelsesmæssigt er blevet arbejdet med begge opgaver på god vis. Der er pålignende måder taget fat om en række af udviklingspotentialerne.
Forvaltningen er gået ind i problematikken vedrørende varme/ikke varme i institutionen, og har bedt teknisk forvaltning om at være med til at finde en løsning. Der er aftalt med ledelsen, at vi i fællesskab følger op.