Skolebotaniske have ligger på hjørnet af Brønderslev Alle og Bjørnbaksvej. Adresse Bjørnbaksvej 31 (tast nr. 32 ind, det er lige overfor), 2770 Kastrup.
Skolebotanisk have
Havens pavillon og skur indeholder et formidlings- og værkstedsrum med undervisningsudstyr. Det er nærliggende at arbejde med innovative udfordringer hvor fokus er på FNs 17 verdensmål, fx bæredygtig energi, biodiversitet, vand som resurse og bæredygtig produktion og arbejdet fra jord til bord.
I udearealerne er der både mulighed for at så og dyrke jorden, vandaktiviteter og hygge om et bål. Det er et mødested med fokus på biodiversitet og naturformidling. Haven giver mange sanselige oplevelser, bla. mellem havens høje træer, søens vandspejl, brinkernes bevoksning og de åbne plæner med frugttræer. Skolebotanisk Have skal sikre at der er et levested for forskellige planter, dyr, fugle og insekter.
Haven er i hverdagene fra klokken 8 til 15 forbeholdt vuggestuer, dagplejer, børnehavebørn og skolebørn.
Alle andre borgere er velkomne til at gå en tur i haven eller sidde og nyde haven på en af bænkene eller på græsset, så længe der ikke skole eller daginstitutioner, som optager pladsen.
Haven er grundlagt i 1968 og moderniseret i 2019-2023, hvor Friluftsrådet, Tårnby Kommunes innovationspulje og VILLUM FONDEN har bevilliget penge til projektet.
Formål
Havens vigtigste formål er at være et sted for formidling af oplevelser i naturen og viden om natur og miljø i og omkring byen
Dagtilbud, skoler og foreninger kan låne pavillonen til at formidle natur og miljø under besøget. For at få nøgle til pavillonen, skal man dog have et nøglekursus, som man kan få ved at kontakte Skoleafdelingen – Dorthe Adamsen.
Skolebotanisk Have kan maximalt bruges af 3-4 klasser ad gangen.
Oplevelser og aktiviteter
Skolebotanisk have byder på mange aktivitetsmuligheder og naturoplevelser.
I kan fx
- Gå på jagt efter smådyr på land og i vand
- Lave mad over bål
- Kigge på fugle eller dyre- og årstidsspor
- Lege sanse- og naturlege
- Snitte en fløjte
I og omkring pavillonen kan I fx
- Skabe en tæt forbindelse mellem oplevelserne udenfor og de tanker og overvejelser, der efterfølgende gøres i en undervisningssammenhæng som opfølgning
- Sidde i et gårdrum eller indendørs, hvor der er undervisningsegnede faciliteter
- Nærstudere indfangede dyr og planter under lup, stereolup eller mikroskop. Der er mulighed for at se det hver for sig eller se det sammen på den store skærm
- Få mulighed for at komme inden døre ved behov. Det vil forlænge sæsonen for brugen af haven markant og øge mulighed for at finde ro og lære om naturen.
- Arbejde på en måde hvor den omkringliggende naturen i haven og undersøgelser i laboratorium/værksted spiller samme
- Få mulighed for at understøtte at eleverne komme ud af de normale rammer (skolen/institutionen) og til et mere innovativt læringsmiljø.
Booking og kalender
Tjek kalenderen for at se, om der er ledigt på dit ønskede tidspunkt.
Kalenderen er åben for bookning
- Fra 1. oktober kan du booke perioden 1. januar til 30. april
- Fra 1. februar kan du booke perioden 1. maj til 31. august
- Fra 1. juni kan du booke perioden 1. september til 31. december
For at få nøgle til pavillonen, skal du have et nøglekursus, som du kan aftale med Dorthe Adamsen, Skoleafdelingen, telefon: 32 47 14 92 eller e-mail: dad.bk@taarnby.dk
Sikkerhedsregler ved søen
- Redningskranse med sikkerhedsinstrukser hænger ved broen og på modsatte side af søen (der er
en ekstra redningskrans i skuret). - Redningsveste skal bæres af børnene/eleverne omkring søen, på broen og på øen.
Redningsvestene hænger i skuret. - Der er skærpet opsyn med børnene/eleverne ved aktiviteter omkring søen, på broen og på øen.
- Ved sejlads på søen skal alle bære redningsvest. Der skal være én medarbejder på broen og én
medarbejder på modsatte side af søen. - Ved brug af waders skal børnene/eleverne have introduktion til, hvad de skal gøre, hvis der kommer
vand i wadersene. De skal bære redningsvest, og der skal være opsyn. - Al færdsel på søen er forbudt i tilfælde af is og frost. Søens iltningssystem gør, at isen aldrig bliver
sikker.