Udskriv

Ungdomsegnede boliger

Ung med flyttekasser.jpg

Du kan læse om regler for at blive skrevet op til en ungdomsegnet bolig.

Tårnby Kommune råder over et mindre antal ungdomsegnede boliger.

En ungdomsegnet bolig er de mindste etværelses lejligheder, der er i kommunen. De er typisk mellem 28-38 m² og nogle med et tekøkken i værelset, så det skal man være indstillet på.

For at blive skrevet op til en ungdomsegnet bolig skal du opfylde følgende krav:

  • være mellem 16-25 år
  • have bopæl i Tårnby Kommune
  • være på vej til eller i gang med et uddannelses- eller erhvervsforløb

Ventetiden er i øjeblikket ca. 4 år fra opskrivningsdatoen, men den kan også være længere.

Man får kun et tilbud om en ungdomsegnet bolig, og siger man nej tak til en ungdomsbolig, bliver man automatisk slettet fra listen.

Det er en betingelse, at du beholder din adresse i Tårnby Kommune under opskrivningsforløbet. Hvis du flytter ud af kommunen, bliver du automatisk slettet af listen.

×

Cookie info