Etageejendomme og andre med store mængder affald, har mulighed for at etablere krantømte affaldsbeholdere, enten nedgravede affaldsbeholdere eller molokker i terræn.
I har mulighed for at etablere krantømte beholdere, hvis I har store mængder affald. Det kan fx være en god løsning for etageejendomme.
Fordelene ved krantømte affaldsbeholdere er blandt andet:
Beholderne fylder mindre (særligt de nedgravede)
Mindsker lugtgener fra affaldet (kun hvis de er nedgravede)
Helhedsudtrykket er pænere end ved almindelige beholdere.
Når I vil etablere krantømte beholdere
Hvis I gerne vil have en løsning med krantømte beholdere, skal I selv stå for projektering, etablering og vedligehold af beholderne. Når løsningen er godkendt, sørger vi for at tømme dem, ligesom vi tømmer de almindelige affaldsbeholdere.
For at krantømte beholdere kan etableres, skal I:
Være mindst 30 boliger
Finde et sted med plads til beholderne
Overholde reglerne i regulativet for husholdningsaffald
Have godkendt jeres projekt af kommunens affaldsteam
Have en byggetilladelse.
Læs Regulativ for husholdningsaffald
Læs om hvordan I søger om byggetilladelse
Læs Retningslinjer for krantømte beholdere (pdf)
Kontakt affaldsteamet
Vi skal inddrages i processen omkring valg af placering og antallet af beholdere. Vi skal også godkende den endelige løsning.
Derfor anbefaler vi, at I kontakter os, når I har sat jer ind i retningslinjerne og besluttet om det kan være en løsning for jer. Så vil vi hjælpe og vejlede, hvor vi kan, men husk at I i selv er ansvarlige for planlægningen.