Du har 3 beholdere til de forskellige typer affald. Hver type står på beholderne:
- Restaffald
- Pap og papir
- Plast og metal.
Se hvornår vi henter affald hos dig
Placer beholderne rigtigt
Din adgangsvej og hvordan du placerer dine beholdere, skal leve op til vores regulativ. Det gør det nemt for os at hente dine beholdere.
Krav til adgangsvej og hvordan du placerer dine beholdere
- Adgangsvejen er oplyst
- Maks. 10 procent stigning og ingen trapper eller trin på adgangsvejen
- Håndtag på beholderne vender udad
- Underlaget er jævnt, plant og fast af fx fliser, beton eller asfalt
- Lågen kan stå åben af sig selv
- Maks. 40 meter lang adgangsvej
- Min. 1 meter bred adgangsvej
- Min. 2,2 meter frihøjde på standplads og adgangsvej
- Ingen forhindringer på vejen, fx cykler
- Der skal være min. 20 cm afstand mellem beholderne, samt til hus, træer eller lignende
- Ved sne og is: Du skal rydde og salte/gruse vejen senest klokken 7 på den dag, vi henter dit affald.
Du skal overholde kravene, ellers henter vi ikke dit affald. Hvis du derimod ikke kan placere dine beholdere rigtigt ud fra kravene, skal du stille beholderne ud til vejen inden klokken 6.00 på dagen hvor vi henter dit affald.
Se på en tegning, hvordan dine beholdere skal placeres (pdf)
Andet affald
Nogle typer affald må ikke komme i dine egne beholdere. Det skal du enten aflevere på genbrugspladsen eller til os, når vi kommer og henter affald.
Sådan skal du sortere dit affald
Hvis du bor i en grundejerforening
Grundejerforeninger har mulighed for at lave en fælles affaldsløsning. Her kan I aflevere jeres affald på et samlet sted.
Regulativ for husholdningsaffald
Her kan du se reglerne for, hvordan du skal håndtere dit affald. Du kan bl.a. læse kravene til, hvor du skal sætte dit affald, og hvad du ellers skal overholde.