I Tårnby Kommune findes ikke egentlige stadepladser som der f.eks. gør i København. Hvis man ønsker tilladelse til at opstille en pølsevogn, en frugtbod eller andet på en kommunal grund, plads/torv eller et vejareal, skal der fremsendes en ansøgning til kommunen.
Hvis der er tale om et privat ejet areal, skal ansøgningen sendes til ejeren af arealet.
Under alle omstændigheder bør man forinden rette henvendelse til Teknisk Forvaltning, for at undersøge om der er nogen planmæssige eller andre tekniske problemer ved den påtænkte placering.