Indholdsfortegnelse


Læsevejledning

Målsætninger

Baggrunden for Støjkortlægningen

Trafik data

Kort data

Gældende grænseværdier

Resultat af støjkortlægningen

Ordforklaringer og definitioner

Nyttige adresser


Læsevejledning
Tårnby Kommunes Støjkort er en del af kortlægningen af trafikstøj fra de danske veje, som ligger i de større danske byer. Støjkortet bliver grundlaget for "Støjhandlingsplan for Tårnby Kommune".

Støjkortlægningen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning med hjælp fra eksterne firmaer, miljøstyrelsen etc.

Forrest er en beskrivelse af hvorfor denne kortlægning finder sted.

Hefter følger baggrunden for inddata og baggrund for disse, herefter følger selve støjkortet.

Bagerst er bilag og ordforklaringer samt links til relevante myndigheder og tilknyttede hjemmesider.

Støjkortet er tilgængeligt på Tårnby Kommunes Hjemmeside Se støjkortet.

Der vil være forskelle mellem de to versioner, idet en elektronisk udgave giver flere valgmuligheder som for eksempel et bedre stikords register og indarbejdning i andre strukturer.

Målsætninger
Målet med støjkortlægningen er, at finde de steder i de lande som er medlem af den Europæiske Union, hvor støj er et problem. I denne rapport er fokus på vej-trafikstøj.

Lufthavne og større landanlæg, som for eksempel Øresundsforbindelsen, der udarbejder egne støjkort.

Støjkortlægningen er ensartet i alle medlemslande, hvorfor det bliver forholdsvis enkelt at sammenligne kort fra alle medlemslandene.

Støjkortlægningen kan benyttes til mange forskellige opgaver. I EU-direktivet er der eksempler på dette og krav til at Tårnby tager stilling til disse.

Støjkortet skal følges af en støjhandlingsplan, som vil blive sendt til høring inden den bliver endelig godkendt af Tårnby Kommunes kommunalbestyrelse.

I Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner § 11 står følgende:

"Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for vejtrafik, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for de virksomheder, lufthavne og flyvepladser, der bidrager til støjen i det større samlede byområde, i de tilfælde hvor Kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed i medfør kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse."

Med "støjkortlægning i Tårnby Kommune" opfyldes de i § 11 opstillede krav med hensyn til kortlægning af vej-trafikstøj.

Baggrunden for Støjkortlægningen
Støjkortlægningen i Tårnby Kommune hviler på et EU-direktiv og Bekendtgørelse 717 af 13. juni 2006 "Støjbekendtgørelsen". Denne bekendtgørelse er indarbejdelsen/lovliggørelsen af EU-direktivet.

"Støjkortlægning og Støjhandlingsplaner, vejledning nummer 4" fra Miljøministeriet, er grundlaget for denne kortlægning.

Bagerst i denne findes links/henvisninger til disse tekster.

I "Støjkortlægning og Støjhandlingsplaner, vejledning nummer 4" beskrives hvordan og under hvilke former støjkortlægningen skal finde sted.

Denne vejledning udgør det fælles fundament, som er nødvendigt for at kunne kommunikere ensartet og benytte de samme standarder mellem myndigheder og borgere, ikke kun i Danmark men mange nationer i mellem.

I Miljøstyrelsens vejledning angives præcist, hvordan og hvorledes disse data skal bearbejdes.

I københavnsområdet har 11 kommuner, heriblandt Tårnby Kommune, indgået en aftale om at benytte sig af det samme firma, til udarbejdelsen af støjkortet.

Derved bliver de ens og vi kan benytte data opsamlet i nabokommunerne til udarbejdelsen af støjkort over Tårnby Kommune.

Det bliver derfor første gang vi her i Danmark visualisere støj fra vej- og jernbanetrafik for så stort et område. Støjen er beregnet udenpå facaden af bygningerne.

Herefter skal der ske kortlægning hvert femte år og der skal laves planer for hvordan støjen skal håndteres.

Dette sker i såkaldte "Støjhandlingsplaner".

Støjkort og handlingsplan følger derfor hinanden dog tidsmæssigt forskudt.

Trafik data
Grundlaget for, at beregningerne kunne finde sted inden for en overskuelig periode var, at Tårnby Kommune kunne begrænse datamængden.

Følgende begrænsninger blev derfor en forudsætning for at kunne forstå kortet.

Alle veje er bedømt til at være ens, dvs. overfladen er identisk. Hvis en vej har mange lapper eller er ved at være nedslidt øges støjniveauet.

Derfor er alle veje bedømt til at være lige "dårlige"/"gode" det vil sige som "standard veje".

Mindre veje, hvor hastigheden er 50 km/t er hastigheden i beregningerne 50 km/t, også selvom hastigheden lokalt er meget lavere af praktiske grunde.

Antallet af køretøjer er inddelt i intervaller, hvor højeste faktor har været gældende.

Alle veje i Tårnby er blevet vurderet efter hvor mange biler, som kører der hverdag.

Det tal som benyttes kaldes - årsdøgntrafikken (ÅDT).

På grund af støj opfattes logaritmisk vil stigning i trafikken på 100% svare til 3-5dB. Derfor er intervallerne, som de er i tabel neden for.

Belægningen på Tårnby Kommunes veje er ikke inddraget i beregningerne som en særlig parameter. De data som benyttes i denne forbindelse er derfor standard tal for veje i Danmark. Dette vurderes ud fra Tårnby Kommunes vejnet generelt er i god stand.

I Tabellen nedenfor er angivet miljøstyrelsens vejledende kategorier og de Teknisk Forvaltning kom frem til.

Teknisk Forvaltning valgte de ekstra kategorier, da disse værdier bedre viser virkeligheden i Tårnby.

De viste data er et udtryk for en øvre grænseværdi og ikke en måling.

I Tabellen ovenfor er fordelingen mellem lastbiler og personbiler angivet ud fra miljøstyrelsens data. Enkelte steder, er det vurderet, at andelen af tunge køretøjer er anderledes.

Det har været i industrikvartererne.

De fleste veje er vurderet på baggrund af deres beliggenhed og hvem som benytter dem.

Kategori A og B indgår ikke.

De vejanlæg som kunne opfylde kravet er indarbejdet i Øresundsforbindelsens støjkortlægning. Denne støjkortlægning samt Københavns lufthavne, Kastrup, er indirekte medtaget, da data er overført til det firma, som laver beregningen, og de fremgår derfor af kortene.

De tabelværdier som denne kortlægning bygger på, stammer fra kategorierne hvor der er over 500 køretøjer i døgnet.

Trafikmængden er vurderet på de fleste strækninger, hvorfor en måling med sikkerhed vil give et afvigende resultat.

I denne Støjkortlægning er intervallerne på 5 dB hvilket normalt svare til en oplevet ændring af trafikmængden med en faktor på 2-3. Det vil sige en vej i princippet kan være tildelt en ÅDT på 750 og støjmæssigt svare til enten 375 eller 1500 og stadig give det samme resultat.

De data som er indhentet via direkte trafiktællinger og via vores automatiske tælleanlæg i enkelte lyskryds, er lagt direkte ind i beregningsmodellen.

Kort data
Kortet er bygget op omkring en digital kortmodel med en gitterstørrelse på 1.6m og bygger på data som er indhentet i arkiver eksempelvis Bygge og boligregisteret (BBR) og opmålinger fra fly.

Højden på bygningerne er baseret på fly opmåling med laser og oplysninger om terrænet. Forskellen er således højden på bygningen.

Eventuelle støjvolde er en del af den anvendte terrænmodel og er således ikke lavet særskilt. Egentlige støjskærme er placeret på terrænmodellen med højde som oplyst for den enkelte skærmsektion.

I beregningsmodellen er alle huse betragtet som firkantede kasser hvorfor læmure og fremspring på bygninger ikke er med i beregningerne.

Modellen er derfor forholdsvis grov men for første gang er det nu muligt at diskutere hvilken indflydelse trafikstøjen egentlig har på borgere og på miljøet.

Gældende grænseværdier
Støjkortet viser den gennemsnitlige støj med en farvekode. Farvekoden går fra blå, som er den højeste støjbelastning (døgnværdi Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdi Lden mellem 55 og 59 dB). Der er ikke kortlagt svagere støjniveauer af støjens døgnværdi. For natstøj er der en endnu svagere støjzone (natstøj Lnight 50 – 54 dB). Støjen skal vurderes i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er ikke samme grænseværdier for de forskellige typer af støj, fordi de forskellige støjtyper ikke opleves lige generende. Togstøj er ikke så generende som vejstøj, og flystøj opleves som mest generende.

De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er:

Vejstøj: Lden 58 dB
Togstøj: Lden 64 dB
Flystøj: Lden 55 dB

Der er ikke vejledende grænseværdier for natstøj, Lnight. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 støjkortlægning og støjhandlingsplaner oplyses det, at der på grundlag af den foreliggende viden må forventes 15 % risiko for søvnforstyrelser ved niveauer på:

Vejstøj: Lden 52 dB
Togstøj: Lden 62 dB
Flystøj: Lden 53 dB

Miljøstyrelsen har fastsat følgende vejledende støjgrænser for støj fra virksomheder m.v. omtalt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder.”

I Tårnby Kommune er det Teknisk Forvaltning som tilser, at borgere og virksomheder overholder de fastsatte krav og Tårnby Kommunalbestyrelse som giver tilladelserne/dispensationerne.

Læs mere på Tårnby Kommunes og Miljøministeriets hjemmesider.

Resultat af støjkortlægningen
Antallet af personer som teoretisk bliver udsat for støj er vist neden for.

Støjniveauet er opgjort på facaden af bygningen.

For "Større veje"

Tabellen viser antallet af personer, som er udsat for støj fra de større veje.

For alle veje

Tabellen viser det samlede antal personer, som er udsat for støj.

Sammenlignes de to tabeller ses det tydeligt, at det er de større veje som skaber støjen.

Ordforklaringer og definitioner

Lydtrykket defineres i tre tidsperioder:

Dag: Kl. 07-19 svarende til 12 timer
Aften: Kl. 19 -22 svarende til 3 timer
Nat: Kl. 22- 07 svarende til 9 timer

ÅDT, årsdøgn trafik, angiver antallet af køretøjer i et gennemsnitsdøgn.

Lastbil ækvivalent, trafikmængden omregnet til lastbiler med et aksetryk på 10 tons.

Offentlig vej, er alle Statsveje og kommuneveje i Tårnby Kommune er det Øresundsmotorvejen Kommunale veje (veje markeret med kommunes symbol).

Privatvej/private fællesveje, veje ejet af private.

Matematik/symbol ordliste:

Tal som viser den gennemsnitlige lydtryk i dB
Gennemsnitlige lydtryk set over et reference år
Lydtrykket om dagen i dB
Lydtrykket om aftenen i dB
Lydtrykket om natten i dB
Antal dag timer: 12
Antal aften timer: 3
Antal natte timer: 9

Sammenhængen mellem disse værdier kan ses af følgende formel.

Der er indført en ekstra parentes og et ekstra multiplikations symbol, i forhold til det som står i loven, således den bliver mere læsevenlig.


Nyttige adresser

www.retsinformation.dk

Miljøstyrelsens hjemmeside omkring støj

Miljøcenter Roskilde, som varetager støjforhold i Københavns Lufthavne (Kastrup)

www.sundogbaelt.dk

Støj fra vejtrafik (fra Vejdirektoratet)