
Ungdomstandpleje (16-17 år)
Kommunens tilbud om gratis tandpleje fortsætter til du bliver 18 år.
Det er muligt at:
- fortsætte hos den tandlæge, hvor du plejer at gå
- vælge en anden af vores tandklinikker
- vælge at gå hos en privat tandlæge
- vælge at benytte en anden kommunes tandpleje
Hvis du fortsætter hos os som hidtil, skal du intet foretage dig.
Du vil blive behandlet på den samme tandklinik som hidtil, også selv om du skifter skole, gymnasium eller lignende.
Hvis du vælger at gå til privat tandlæge, skal du kontakte skolens tandklinik, hvor du bliver behandlet. Da skal vi have skriftlig besked om, hvilken tandlæge du har valgt, så vi kan sende røntgenbilleder og journaloplysninger til din nye tandlæge.
Der gøres opmærksom på, at evt. tandbehandling hos den nye tandlæge først kan finde sted, når der er sket skriftlig overførsel fra den kommunale tandpleje til den private tandlæge.
Hvis du er i gang med en behandling/tandregulering, skal denne behandling færdiggøres, før du kan vælge privat tandlæge.
Det er også muligt at benytte en anden kommunes tandpleje, hvis denne giver tilladelse hertil. Herefter skal du henvende dig til Tandplejens kontor, Løjtegårdsvej 50, 2770 Kastrup, telefon 32 50 75 18, så der kan indgås en skriftlig aftale.
Tilbage til Tandpleje - forside