Tilbage til Tandpleje - forside

Skoletandpleje (6-15 år)

Alle skolebørn får regelmæssig undersøgelse, forebyggelse og behandling på en af kommunes tandklinikker.

Dit barns tandsundhed er afgørende for, hvor tit vi indkalder til undersøgelse.

Børn til og med 3. klasse får ved hver undersøgelse en folder med hjem, der fortæller, hvad undersøgelsen har vist og om en eventuel behandling.

Tandpleje på kommunens tandklinikker er gratis, og der er frit valg mellem tandklinikkerne og vores tandlæger.

Hvis du ønsker at benytte en privat tandlæge i stedet for, skal du selv betale 35%. Der skal dog først gives besked til Tandplejens kontor, Løjtegårdsvej 50, 2770 Kastrup, telefon 32 50 75 18, så der kan indgås en skriftlig aftale for, at vi kan give et tilskud på 65%.

Det er også muligt at benytte en anden kommunes tandpleje, hvis den giver tilladelse her til. Herefter skal du henvende dig til Tandplejens kontor Løjtegårdsvej 50, 2770 Kastrup, telefon 32 50 75 18, så der kan indgås en skriftlig aftale.

Valget gælder det samlede tandplejetilbud og kan indebære en mindre egenbetaling.

Tandbehandling i anden kommune kan først finde sted, når skriftlig overførsel fra Tårnby kommune har fundet sted.

Tandbehandling, som er påbegyndt, skal gøres færdig, inden et skift kan finde sted. Dette gælder også tandregulering.


Tilbage til Tandpleje - forside


27.1.2012
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk