Tårnby Sundhedsuge

Tårnby Sundhedsuge 2011 

Tårnby Sundhedsuge 2011 er nu vel overstået, og der skal lyde en stor tak til alle jer, der bidrog med aktiviteter i Tårnby Sundhedsuge 2011.


Tårnbyløbet 2011

Se resultater og billeder fra Tårnbyløbet 2011 på Amager Atletik Club´s hjemmeside:
amageratletik.dk/motionsloeb/taarnbyloebet/
eller kontakt atletikKlubben på email: amageratletik@email.dk.


Sundhedspris og sundhedsambassadører 2011

Læs om hvad Tårnby Kommunes Komité for Sundhed lægger vægt på i deres bedømmelse af de indkomme indstillinger til Sundhedspris og Titlen som Sundhedsambassadør. Sundhedspris og titlen som sundhedsambassadør 


Sundhedspris og sundhedsambassadører 2011

Sundhedsprisen 2011 gik til Tårnbys Naturskole. Med prisen fulgte en check på kr. 25.000.

I de to indstillinger stod blandt andet:
På Tårnby Naturskole møder man ALTID super dygtige, glade, engagerede og professionelle personale, der giver vores børn og unge helt unikke og sunde oplevelser.

Naturskolen har gennem de sidste mange år arbejdet med at introducere friluftsliv for de mange skoleelever. Her viser naturskolen at den er et relevant og værdigt supplement til undervisningen i folkeskolen. Mange hundrede elever har været gennem sjove og fysisk krævende friluftsaktiviteter sammen med naturvejlederne på Naturskolen. Rigtigt mange af eleverne nyder at komme på Naturskolen og synes at det er sjovt at få sved på panden og brugt kroppen.


Der blev udnævnt 2 sundhedsambassadører, som begge er inviteret til at sidde med i Tårnby Kommunes Komité for Sundhed.

Karoline Porsing Skovgaard blev udnævnt til Sundhedsambassadør for sit initiativ til at undervise i Zumba. Med titlen fulgte en check på kr. 2.500, som hun vil bruge på endnu mere sundhed.

I indstillingen stod blandt andet:
Vi og Karoline gik sammen på et af Små Skridt holdene for at tabe os og få en sundere livsstil som nybagte mødre. De fleste af os har været overvægtige siden vi var børn, og Karoline var ingen undtagelse. Med stor iver og entusiasme kæmper Karoline for at smide nogle kilo. Det fik Karoline til at springe ud i et af livets større projekter, hun ville være Zumba-instruktør. Hun underviser gratis hver tirsdag i SundhedsCenter Tårnby og torsdag aften i Skelgårdskirken. Vi mener Karoline er et forbillede for andre i samme situation.


Forpagterne af Tutten i Kastrup Boldklub, Sandy og Bo blev udnævnt til sundhedsambassadør for deres initiativ til salg af sundere mad. Med titlen fulgte en check på kr. 2.500, som de vil bruge på endnu mere sundhed.

I indstillingen stod blandt andet:
De stoppede straks salget af franske hotdogs og de gængse frosne pariser toasts. Det var også slut med de fabriksfremstillede pommes frites. Fra starten har de kun lavet mad af ordentlige råvarer, og serverer til dagligt et godt og sundt måltid mad. 

 


20.8.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk