|
1. Hvad er ydelsens lovgrundlag?
|
Lov om social service § 83 stk. 2, samt §89 stk. 2.
|
|
2. Hvilket behov dækker ydelsen?
|
Afhentning, vask, tørring, rulning og levering af tøj.
|
|
3. Hvad er formålet med ydelsen? |
At sørge for vask og tørring af tøj og linned for borgere, der ikke har vaskemaskine og tørremulighed i boligen.
|
|
4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? |
- Afhentning og levering af vasketøj
- Vask, tørring og sammenlægning af tøj
- Rulning af linned
- Glidesejl til lift kan vaskes 4 gange årligt
|
|
5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? |
- Vask af gardiner, tæpper og lignende
- Strygning af vasketøj
- Vask af tøj i hånden
|
|
6. Hvem kan modtage ydelsen? |
Personer som på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan sørge for tøjvask.
Ved vurdering lægges der vægt på husstandens samlede ressourcer. Dvs. at hele husstanden indgår i ressourcevurderingen, dette omfatter såvel ægtefæller, samboende som hjemmeboende børn. I denne forbindelse kan også genoptræning indgå.
|
|
7. Ydelsens omfang? |
Tøjvask hver 14. dag, svarende til 8 kg. for enlige og 12 kg. for ægtepar.
Hvis særlige forhold gør sig gældende kan der undtagelsesvis afviges fra standarden. Dette vil altid ske ud fra en konkret individuel vurdering.
|
|
8. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør? |
Ydelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør.
Information om godkendte leverandører kan ses på kommunens hjemmeside på http://www.taarnby.dk eller rekvireres i Afdelingen for Forebyggelse og Omsorg.
Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned. |
|
9. Kompetencekrav til udføreren? |
Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer
|
|
10. Hvilke forpligtelser har borgeren? |
- Borgeren skal have vasketøjet klar til afhentning på aftalte tider
- Borgeren skal være hjemme til at modtage det vaskede tøj på de aftalte tider
- Der skal være udvendigt lys og nummer ved boligen
- Borgere, der ønsker, at der tages særlig hensyn til allergi og lignende skal dokumentere behovet lægeligt
- Borgeren har pligt til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejdernes sikkerhed
- Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom
- Borger skal stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for chaufføren
|
|
11. Hvad koster ydelsen? |
Borgerne betaler et beløb, der svarer til udgiften for:
- vaskepulver
- skyllemiddel
- el-forbrug ved benyttelse af:
- vaskemaskine - tørretumbler
|
|
12. Hvad er kommunens kvalitetsmål? |
- Tårnby Kommunes behandlingstid på ansøgning om tøjvask kan findes på kommunens hjemmeside http://www.taarnby.dk
- Opstart af hjælp skal ske hurtigst muligt efter bevilling
- At borgeren får besked, hvis tidspunktet for den planlagte ydelse ændres mere end 1 time på hver side af det aftalte tidspunkt. Der gives besked senest samme dag og samtidig tilbydes en erstatningsaftale indenfor 8 dage
- At der ikke må være mere end 2% afvigelser
- Borger må højest opleve en afvigelse hver 8. uge
- At borgeren får tildelt en kontaktperson, senest 5 uger efter opstart af hjælp
- At det i dagtimerne er let at komme i kontakt med leverandøren
- At chaufføren kan identificere sig med billed- og firmalegitimation
|
|
13. Hvordan følges op på ydelsen? |
Kommunen revurderer sagen én gang om året. I de tilfælde hvor der er indtrådt væsentlige varige ændringer i borgerens funktionsniveau kan revurdering finde sted tidligere.
|
|
14. Er der særlige forhold at tage hensyn til?
|
Ingen |
|
15. Klagevejledning |
Klager over afgørelse om hjemmehjælp skal være Tårnby Kommune i hænde senest 4 fra modtagelsen. Får De ved revurdering ikke fuldt medhold i Deres klage vil afgørelsen blive indbragt for Det Sociale Nævn, som herefter træffer afgørelse.
Klager over afgørelser om hjemmehjælp fremsendes eller indtelefoneres til:
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Amager Landevej 76 2770 Kastrup Telefon: 3247 1111 E-mail: kommunen@taarnby.dk
|