Plejebolig

Tårnby Kommune

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard 2012

Plejebolig

Dokument 2585990

1. Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om social service § 192 eller Lov om almene boliger § 54

2. Hvilket behov dækker ydelsen?

Der visiteres til plejebolig, når der er tale om varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse der medfører:

  • At plejen ikke kan varetages i egen bolig eller anden boligform kommunen kan tilbyde (eks.vis H-bolig)
  • At plejen er så kompleks, at den ikke kan varetages af leverandører af hjemmehjælp

3. Hvad er formålet med ydelsen?

At tilbyde plejebolig til borgere, hvor det er vurderet at plejebehovet ikke kan varetages ved hjemmehjælp, og hvor der er behov for tilstedeværelse af personale hele døgnet.

4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen?

Ved indflytning udarbejdes der en plejeplan:

  • ønsker til plejen specificeres og gensidige forventninger afklares
  • mål for træning specificeres
  • særlige forhold vedr. plejen specificeres
  • vejning foretages
  • opfølgning aftales
  • Personlig pleje
  • Vedligeholdelsestræning
  • Fysisk, psykisk og social omsorg
  • Sygepleje
  • Rengøring
  • Tilbud om deltagelse i gudstjeneste på plejehjemmet eller gratis befordring til kirke efter aftale med kirken
  • Brug af plejehjemmets bibliotek eller besøg af dettes bibliotekar
  • Samarbejde med pårørende
  • Hjælp til administration af penge
  • Eventuel plejetestamente udarbejdes

5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?

Hjælp til flytning og befordring i forbindelse med indflytning.

Følgende ydelser kan tilkøbes mod betaling:

  • Mad og drikke
  • Aktivering
  • Vinduespudsning
  • Vask af personligt tøj bortset fra undertøj, der kan lejes på plejehjemmet
  • Fodpleje
  • Omsorgstandpleje
  • Frisør

6. Hvem kan modtage ydelsen?

Der visiteres til plejebolig på baggrund af individuelle og konkrete vurderinger af funktionsniveau samt omsorgs- og plejebehov sammenholdt med funktionsevne i hidtidig bolig. Et grundlæggende princip er, at de personer, der har det største behov, tildeles bolig først uanset opskrivnings- eller visitationstidspunktet.

Der visiteres efter følgende kriterier:

  • Borgere som bringer sig selv eller andre i fare, og som ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke på forsvarlig måde kan plejes i hidtidig bolig
  • Borgere hvis funktionsnedsættelse er betydelig, og hvor funktionsnedsættelsen ikke kan afhjælpes i eget hjem i form af hjemmehjælp og hjælpemidler

7. Ydelsens omfang?

Tildeling af plejebolig

8. Hvilke valgmuligheder er der med hensyn til leverandør?

Plejeboliger:

  • Plejehjemmet Travbanehuset Løjtegårdsvej 98
  • Plejehjemmet Tårnbygård Løjtegårdsvej 100
  • Plejehjemmet Irlandsvej
  • Plejehjemmet Pyrus Alle
  • Plejehjemmet Ugandavej
  • Plejehjemmet Tagenshus, Randkløve Alle

Mulighed for plejebolig i andre kommuner:
Der kan søges plejebolig i anden kommune efter godkendelse i Tårnby Kommune. Herefter sendes indstilling videre til anden kommune for endelig godkendelse.

Plejeboliggaranti:
Der kan søges generelt og på specifikke/specifikt plejehjem/plejebolig(er). Hvis der søges på specifikke/specifik plejebolig ophører plejeboliggarantien.

Plejeboliggarantien omfatter ældre borgere, der opfylder kriterierne i punkt 6. Plejeboliggarantien træder i kraft fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om godkendelse til plejehjem/plejebolig. Plejeboliggarantien medfører, at borger senest 2 måneder og 2 uger efter godkendelse har modtaget tilbud om indflytning i anvist plejebolig/plejehjemsplads.

Hvis borger siger nej til anvist plejebolig/plejehjemsplads kan visitationen revurdere borgers behov for plejebolig/plejehjem. En revurdering kan medføre at borger vurderes til ikke at have behov for plejebolig/plejehjemsplads, eller at borger flyttes fra den generelle venteliste med plejeboliggaranti til den specifikke venteliste.

9. Kompetencekrav til udføreren?

Kommunen har ansvaret for, at personalet har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

10. Hvilke forpligtelser har borgeren?

Borger har pligt til at flytte ind i den anviste plejebolig med kort varsel (højest 10 dage efter tilbudsafgivelse), da visiteret hjemmehjælp og hjemmesygepleje ophører fra den dato borger får anvist plejebolig.

Borger skal efterkomme krav fra plejehjemmet, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV).

Borger har pligt til at oplyse plejehjemmet om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejderens sikkerhed.

Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom.

I forbindelse med indflytning medbringer borgeren selv:

  • personligt tøj og fodtøj
  • dyne og hovedpude
  • personlige toiletartikler
  • medicin
  • sygesikringsbevis
  • hjælpemidler, f.eks. stokke, rollator, kørestol m.m.
  • møbler efter eget ønske

11. Hvad koster ydelsen?

Ved indflytning i plejebolig bevares den sociale pension.

Betaling for husleje, varme og el fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar i henhold til Velfærdsministeriets bekendtgørelse nr. 1385 af december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger.

Betaling for serviceydelser fastsættes hvert år med virkning fra 1. januar ved Kommunalbestyrelsens budgetbehandling.

12. Hvad er kommunens kvalitetsmål?

  • Sagsbehandlingstiden fremgår af kommunens hjemmeside på www.taarnby.dk
  • Hvert plejehjem har en velkomstpjece, som udleveres ved flytning
  • At beboere og personale i fællesskab tilstræber at skabe et hjem, hvor beboeren kan leve i overensstemmelse med tidligere livsform, nuværende ønsker og funktionsniveau/ydeevne
  • At beboerens ressourcer stimuleres og bevares længst muligt
  • At der i respekt for den enkelte beboers situation ydes støtte til egen omsorg
  • At pårørende og venner er velkomne på samme måde som i beboerens tidligere bolig
  • At beboeren føler sikkerhed, tryghed og nærvær
  • Plejehjemmet udarbejder en plejeplan i samarbejde med borger

13. Hvordan følges op på ydelsen?

Plejeplanen revurderes efter behov og minimum én gang årligt .

Opfølgning sker gennem:

  • uanmeldte kommunale tilsyn
  • embedslægens uanmeldte tilsyn

14. Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Plejepersonalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdets udførelse.
Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Beboeren skal derfor efterkomme anvisninger fra plejepersonalet om møblering af boligen, når dette er begrundet i hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.

15. Klagevejledning

Der kan klages over afgørelser om visitation til plejebolig inden 4 uger fra modtagelse af afgørelse. Klage sendes til:

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Telefon: 3247 1111
E-mail: kommunen@taarnby.dk

Afgørelsen revurderes herefter med henblik på om der skal træffes en ny afgørelse eller om den oprindelige afgørelse skal fastholdes. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, indbringes sagen for Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen.


21.7.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk