Generel sygepleje

Tårnby Kommune

Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard 2012

Generel sygepleje

Dokument 2585980

1. Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Sundhedsloven kapitel 38, §§ 138 og 139. Lov nr. 546 af 24. juni 2005.

2. Hvilket behov dækker ydelsen?

Primær sygepleje

3. Hvad er formålet med ydelsen?

At pleje, behandle og støtte borgere, der er ordineret primært sygepleje.

4. Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen?

Pleje og behandling:

  • Øjendrypning
  • Medicindosering og injektioner
  • Kateter – stomipleje
  • Sårpleje
  • Specielle opgaver f. eks iltbehandling
  • Blodtryksmåling, blodsukkermåling m.m. i forbindelse med andre opgaver
  • Sondeernæring
  • Akutte opgaver, f. eks. afvente ambulance, pakke medicin og lave sygdomsbeskrivelse i forbindelse med indlæggelse, udrykning efter kald fra hjælper
  • Almen sundhedsvejledning
  • Kontakt til læge, ambulatorium og/eller hospital.
  • Information og rådgivning til borgere og pårørende
  • Nødkaldsvisitation
  • Inkontinensvisitation, herunder rådgivning og vejledning
  • Behandling på kommunens sygeplejeklinik
  • Forebyggelse af følgesygdomme
  • Sundhedsfremmende indsats
  • Omsorgsbesøg

5. Hvilke aktiviteter indgår ikke i

ydelsen?

Behandling med ikke-lægeordinerede præparater

6. Hvem kan modtage ydelsen?

Borgere med lægehenvisning til sygepleje.

7. Ydelsens omfang?

Sygepleje udføres efter behov dog fortrinsvis i dagtimerne.

Behandling i kommunens sygeplejeklinik foregår mandag til fredag efter aftale.

8. Hvilke valgmuligheder er der m.h.t. leverandør?

Den kommunale sygepleje

9. Kompetencekrav til udføreren?

Sygeplejen kan variere fra elementær til kompleks sygepleje. Det betyder, at nogle opgaver udføres af en sygeplejerske, mens andre opgaver kan varetages af andre faggrupper evt. efter oplæring.

Leverandøren har ansvaret for, at hjælperne har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer.

10. Hvilke forpligtigelser har borgeren?

Dersom borgeren sundhedsfagligt er vurderet til at kunne modtage ydelsen på sygeplejeklinikken leveres ydelsen her. Afgørelse herom træffes af visitation og sygeplejen i fællesskab.

Ved behandling i borgerens bolig

  • Der ydes kun hjælp, når borgeren selv er til stede i hjemmet 
  • Boligen skal have udvendigt lys og nummer
  • Hvis borgeren er forhindret i at modtage ydelsen, skal sygeplejen informeres, så vidt muligt dagen før
  • Borgeren skal efterkomme krav fra leverandøren, som begrundes i den konkret udarbejdede arbejdspladsvurdering (APV)
  • Borgeren har pligt til at oplyse leverandør om forhold, herunder sygdom der fordrer særlige hensyn til medarbejdernes sikkerhed
  • Der er rygeforbud i det tidsrum medarbejderen opholder sig i boligen jf. gældende lovgivning herom
  • I forbindelse med levering af hjælpen forpligter borger sig til at stille nøgler til rådighed for at hjælpen kan udføres, hvis borger ikke selv kan åbne for sygeplejen. Borgeren forpligter sig ligeledes til at få installeret elektronisk låsesystem, hvis Tårnby Kommune skønner det hensigtsmæssigt i forbindelse med levering af hjælp.
  • Borger betaler selv receptpligtige medikamenter til eksempelvis sårpleje

11. Hvad koster ydelsen?

Der skal ikke betales for sygepleje.

Borgeren afholder selv udgifter til:

  • medicin
  • sondemad
  • kolber og kolbeholdere
  • bækkener
  • sårplejemidler udover standardsortiment
  • med mere

12. Hvad er kommunens kvalitetsmål?

  • At visitation til ydelsen kan foretages fra dag til dag
  • At der foreligger dokumentation for ydelser og hændelser
  • At borgeren får tildelt en kontaktperson indenfor 1 uge
  • At det er let at komme i kontakt med primær sygeplejen
  • At medarbejderne kan identificere sig med billed- og firmalegitimation

13. Hvordan følges op på ydelsen?

Kontinuerligt i samarbejde med læge

14. Er der særlige forhold at tage hensyn til?

Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet i borgerens hjem.

Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

15. Klagevejledning

Kommunens afgørelser om tilrettelæggelse af sygepleje kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klager over den faglige udførelse af sygepleje kan indbringes for Embedslægeinstitutionen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.


22.7.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk