Udskriv

11-04-2017 Offentliggørelse af landzonetilladelser på ejendommen Tømmerupvej 90

Bygge- og Ejendomsudvalget har på mødet den 4. april 2017 besluttet at meddele landzonetilladelse til opførelse af en kombineret stald (2 bokse) og lade på matr. nr. 3a, Skelgårde, Tårnby. Herudover er der meddelt lovliggørende landzonetilladelse til indrettet fold på matr. nr. 3d Skelgårde, Tårnby.

Bygningen kan placeres og udformes i overensstemmelse med det fremsendte tegningsmateriale fra september 2016 og vil fremstå hvidmalet med sort eternittag og grøn port og dør svarende til ejendommens hovedbygning. Bygningen vil samlet udgøre et areal på 191 m2.

Tegningsmaterialet kan ses her:
Hegn på matrikel 3d
Situationsplan
Beskrivelse af ny bygning
Facader

Tilladelsen til bygningen har tillige forudsat dispensationer fra dels Lokalplan 69, §§ 8.1 og 8.3, vedrørende tilladelse til etablering og taghældning, dels fra Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, § 6 stk. 1 pkt. 7, vedrørende afstand til skel til den ubebyggede matr. nr. 19 Skelgårde Tårnby.

Landzonetilladelsen til nybyggeriet er givet på vilkår om, at bygningen fjernes, hvis den ikke længere anvendes til det ansøgte formål.

Dispensationerne fra Lokalplanen og landzonetilladelser er meddelt efter nabohøring med hjemmel i Planlovens §§ 19 og 35 (LBK 1529 af 23/11 2015).

Dispensation vedrørende afstandsforhold er givet med hjemmel i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold § 6 stk. 4 (Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1324 af 15/11 2016).

Staldbygningen skal indrettes således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Staldbygningen skal have gulv, udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Gulvet skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i bygningen anvendte redskaber.

Meddelelsen af dispensationerne og landzonetilladelser kan påklages.

I henhold til Planloven må landzonetilladelserne ikke udnyttes før klagefristen er udløbet, og eventuelle klager vil have opsættende virkning.

Tilladelserne er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 11. april 2017. Klagefristen på 4 uger regnes fra denne dato. Eventuelle klager skal således være indgivet senest den 9. maj 2017.

Klager over dispensationerne fra Lokalplanen og landzonetilladelser kan påklages til Planklagenævnet, mens dispensationen fra Bekendtgørelse og erhvervsmæssigt dyrehold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I begge tilfælde skal klager indgives gennem klageportalen, og klagenævnene vil opkræve gebyr for behandlingen.

Klagevejledning til Planklagenævnet
Klagevejledning til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Supplerende klagevejledning kan findes her

×

Cookie info