Udskriv

Gråsælen findes i Øresund

Ung Gråsæl

Gråsælen er et af landets største pattedyr, og den kan igen ses ved Saltholm.

Fortalt af Eddie Fritze, Tårnby Naturskole, jan. 2015.

Hannen kan blive op til 2,2 meter og veje op til 230 kg. For hunnens vedkommende 1,8 meter, og veje op til 150 kg. Maksimal levealder er 46 år for hunnerne og 44 år for hannerne, men dette hører dog til undtagelsen. Som de fleste andre pattedyr, har gråsælen oftest et kortere liv. For ca. 100 år siden var gråsælen vidt udbredt i de danske farvande, men intensiv jagt udryddede arten helt. Derfor er man fra Naturstyrelsens side mere forsigtig i dag med at tillade jagt på gråsæler og spættede sæler, som er de mest hyppigt optrædende sæler her i landet.

Mange erhvervsfiskere føler sig generet af, at sælerne bider huller i garnene, for at få fat på de lækre fisk, som de udmærket kan se og lugte, når de under vandet nærmer sig fiskernes redskaber.

 

Voksen gråsæl med unge

Gråsælen ses enkeltvis eller i smågrupper ved Rødsand, syd for Lolland, samt Anholt, Hesselø, Læsø og ved Saltholm. Tager man f.eks. en tur til Falsterbo i Skåne, kan man ved at gå langs med stranden mod syd, komme ud på den nu landfaste sandø Måkläppen.  Der er adgang i en kort periode i vinterhalvåret, dog må hunde ikke medtages, da sælerne herved let skræmmes væk. Ude for enden af Måkläppen ligger der ofte en flok på omkring 30 gråsæler, som man med lidt forsigtighed kan komme omkring 50 meter ind på livet af. Kun på øen Helgoland i den Tyske Bugt kan man komme tættere på dyrene, men her er det mest spættede sæler. Gråsælen føder en unge, som i begyndelsen har en hvid ulden fosterpels. For de, der fødes på havisen i det Baltiske område, er det tilsyneladende en god camouflage-farve. Derimod er ungerne meget iøjnefaldende, hvor ynglepladserne er på klippeøer og skær. Den hvide pels skiftes i 2-ugers alderen. I ungens første fire leveuger, hvor den dier moderen, mere end tredobler den den sin vægt. Gråsælen er let kendelig fra spættet sæl, ved at hovedet er mere langstrakt og kroppen forholdsvis slankere. Dyrets pels har som regel en grå bundfarve og er rigeligt forsynet med mørkere pletter. Farven, som kan blive næsten sort i bundfarven, varierer i øvrigt ikke blot fra bestand til bestand, men fra dyr til dyr.  

Her ude på Vestamagers dæmning samt ved strandene i nærheden, driver der af og til en død gråsæl i land. Disse store ildelugtende sælkadavere bliver hurtigt fjernet af skovløberen, da vore strande gerne skulle være attraktive for badegæster og andet publikum. Var dette sket ved den jyske Vestkyst, så havde disse døde havpattedyr sikkert i vidt omfang fået lov at blive liggende, indtil de til sidst er blevet skeletteret af måger og andre ådselædere.

Foto: Colourbox.

×

Cookie info