Udskriv

Margueritruten på Amager

Margueriteruten

Gennem Tårnby Kommune følger Margueritruten i vest Kongelundsvej fra Vejlands Alle til Dragør Kommune. I øst følger den sydfra Kystvejen forbi lufthavnen og derefter Amager Strandvej forbi Den Blå Planet til Prags Boulevard i Københavns Kommune.

Rutesystemet på over 3600 kilometer ad særligt seværdige veje i hele landet er primært tænkt for bilister, og der er parkeringsmuligheder i naturen.

Den aktuelle linjeføring inkluderer nu ca. 35 kilometer veje på Amager. Den er lavet i 2010 og kan fx ses på et interaktivt kort fra Naturstyrelsen.

Nedenfor ses ruten gennem Amager.

Margueriteruten i Tårnby

Margueritruten har eksisteret siden 1991 og er et ganske indarbejdet tilbud, hvortil der knytter sig en del informationstilbud:

  • Man kan downloade Margueritrutens forløb til GPS eller som App til mobiltelefoner.
  • "Turen går til Margueritruten" fra Politikens Forlag er kommet i mange udgaver. Her omtales bl.a. Den Blå Planet.
  • "Se Danmark fra Margueritruten" er en dobbelt DVD-boks fra 2006.
  • "Danmarkshistorier - 100 fortællinger fra Margueritruten" er en bog fra 2008, som fortæller om lokaliteter, bygninger og personer med relation til Margueritruten.
  • Den rigt illustrerede bog "Amager - den lysegrønne ø - med Christianshavn og Saltholm" fra 2010 følger Margueritruten Amager rundt.
  • En masse video-spots i HD fortæller om de enkelte afsnit af ruten
×

Cookie info