Udskriv

Nyt lys på rådhuset

Tårnby Kommunes byrådssal

I denne søde juletid har LED-pæren gjort sit indtog på rådhuset

I byrådssalen er der opsat 13 Watt LED-pærer som erstatning for 60 stk. gamle 100 Watt gløde-pærer.
"Ud over besparelsen i strøm er der samtidig kommet mere lys i rummet", siger de to varmemestre. Belysningsstyrken er steget en smule samtidig med, at de nye lyskilder har en meget længere levetid end de gamle glødepærer. "Det er slet ikke sikkert, at vi overhovedet kommer til at udskifte de nye LED-pærer i vores tid på rådhuset", siger de to tilfredse varmemestre Jørgen Madsen og Jørgen Hansen.
Projektet i byrådssalen sparer årligt 1.230 kWh, svarende til næsten 2.000 kr. - og med en tilbagebetaling på under 5 år. Et lille projekt, hvor der ikke var langt fra ide til handling.

Udover lysskiftet i byrådssalen er der også opsat nye lyskilder i bygning C på rådhuset. Det er nye LED-pærer med indbygget pir føler så lyset automatisk slukker, når der ikke er personer tilstede.
Lyset på gangene i bl.a. Teknisk Forvaltning styres nu i åbningstiden af en dagslysmåler på taget af rådhuset således, at når der er tilstrækkeligt dagslys fra solen så slukker gangbelysningen. 

Og i skrivende stund bliver der også opsat ny LED-lys i parkeringszonerne foran og bag rådhuset. Et projekt der vil spare ca. 4.140 kWh pr. år, svarende til en årlig besparelse på over 6.600 kr. Tilbagebetalingstiden er her mellem 2 og 3 år.

LED-pæren har i sandhed gjort sit indtog på Tårnby Rådhus - Hvad med hjemme hos dig? Der er sikkert flere steder du med fordel kan skifte til LED-pærer, udover jule-lyskæderne...

×

Cookie info