Udskriv

Amagerhallen, Travbanehallen og Travbaneparken

Amagerhallen Travbanehallen og Travbaneparken

Velkommen til Amagerhallen, Travbanehallen og Travbaneparken.
Løjtegårdsvej 62-64, 2770 Kastrup

Amagerhallen er bygget i 1969 af et tidligere Travselskab og solgt til Tårnby Kommune i 1976. Travbanehallen er bygget til i 1986. Amagerhallen blev renoveret med ny klimaskærm i 2012.
Amagerhallen består af en basketballhal med tilskuerpladser der ligger i stueplan. På 1. sal er der en bordtennishal, og et billardrum, som begge også bruges til møde og konferencelokaler. Endvidere er der et styrketræningslokale på 1. sal ud mod Travbaneparken. I Travbanehallen er der en håndboldhal og et cafeteria.
I kælderen i Amagerhallen er der skydebaner.




Amagerhallen    Travbanehallen

Aktiviteter

 

I Amager og Travbanehallerne har du mulighed for at dyrke basketball, billard, bordtennis, håndbold, skydning og styrketræning. I Travbaneparken kan du dyrke Amerikansk fodbold, fodbold og rugby.
De forskellige idrætsgrene kan du søge oplysninger om ved at klikke på følgende links, som er de idrætsklubber der er tilknyttet Amager og Travbanehallerne samt Travbaneparken.
Det kræver medlemskab til en af nedenstående idrætsklubber for at bruge faciliteterne.

Amager Bordtennisklub - Amager Demons (Amerikansk fodbold) - Basketball Klubben Amager - Billard Klubben Amager - Kastrup Tårnby Skytteforening - Rugbyklubben Speed - Tårnby Håndboldklub

Det kræver medlemskab til en af ovenstående idrætsklubber for at bruge faciliteterne.

Travbaneparken bruges også af fodboldklubben AB Tårnby, der hører til på Tårnby Stadion.

Åbningstider

I dagtimerne på hverdage (08.00-15.30) anvendes faciliteterne af Kommunens skoler.
I eftermiddag og aftentimerne på hverdage (15.30-23.30) anvendes faciliteterne af de tilhørende idrætsklubber.
I weekenderne fra oktober-marts (08.00-23.30) og fra april-september (08.00-21.00) anvendes faciliteterne af de tilhørende idrætsklubber.

Parkering

Du kan parkere på parkeringsarealet foran Amagerhallen, hvor der er 8 timers parkering, og ved større stævner, kan parkeringsarealet ved Plejehjemmet Løjtegårdsvej 98-100 også benyttes, det ligger 150 m længere henne ad vejen.

×

Cookie info