Udskriv

Sprogcaféen i Tårnby

Mødelokale

Sprogcafé i Tårnby med fokus på sproget som nøgle til en bedre integration.

Sprogcaféen er et mødested for danskere og mennesker der er nye i Danmark - man er velkommen uanset alder. Formålet med caféen er at have et sted, hvor mennesker kan mødes og hjælpe hinanden med sprog, lektier, hverdagsproblematikker - og et sted hvor man kan møde nye mennesker. Nogle aftaler også at mødes i ugens løb for at gå på café, i biografen på museum eller for at lave lektier.

Det vi laver afspejler den enkeltes behov - fx kommer der børn, unge og voksne med behov for lektiehjælp, samtaletræning, eksamenstræning eller med behov for hjælp til jobsøgning og skrivning af CV. Det kan også være vi skal hjælpe med at bestille tid hos lægen, kontakte en vicevært eller en fritidsklub eller noget helt andet.

Vi låner lokaler på VSK sprogskolen i Tårnby og mødes mandage kl.16-19. Adressen er: Sprogskolen i Tårnby, Ved Stationen 7
2770 Kastrup

Ønsker man at være frivillig kan man kontakte Sprogcaféen på sprogcafeenitaarnby@gmail.com eller på tlf.: 60 15 42 18 

 

×

Cookie info