Udskriv

Ældre Sagen

Ældre Sagen arbejder for, at alle kan få et godt liv med en aktiv og meningsfuld hverdag - uanset alder.

Hos Ældre Sagen kan du altid finde mange spændende arrangementer, der inspirerer, udvikler og giver indhold i tilværelsen - og vi vil gerne invitere dig med ind i fællesskabet.

Ældre Sagen i Tårnby har mange forskellige aktiviteter hvoraf de fleste er åbne for alle og de fleste gratis. Eksempler på aktiviteter er forskellige gymnastik- og dansehold, ugentlige vandre- og cykelture på fælleden, badminton, krolf, roning, besøgstjenester, vågetjeneste, skubbere, pc-undervisning og madlavning. Har du lyst til dejligt samvær med en masse søde mennesker kan du komme til søndagscafé den sidste søndag i måneden - eller du kan komme og synge sammen med tirsdagsklubben.

Til nogle aktiviteter møder man bare op - andre kræver tilmelding. Der er forskellige tovholdere på de forskellige aktiviteter. Deres kontaktoplysninger findes på Ældre Sagens aktivitetskalender.

Man kan også ringe til Ældre Sagens kontor mandage til torsdage fra kl. 10-12 på tlf.: 21 70 05 16 eller kigge forbi på Kastrupvej 324.  

×

Cookie info