Udskriv

Tilskudsregler medlemstilskud m.m.

Tilskudsregler medlemstilskud m.m.

Læs her om reglerne for medlemstilskud.

Tilskudsordninger til kommunens børne-, ungdoms- og idrætsforeninger i henhold til "Lov om støtte til folkeoplysning". 

Tilskud kan søges af foreninger, som er registreret som hjemmehørende i Tårnby Kommune.

Trænertilskud til idrætsforeninger

Ydes som et tilskud til afholdte trænerudgifter vedrørende medlemmer under 25 år med et beløb på maks. 86 kr. pr. time. (Såfremt budgetbeløbet ikke kan dække det samlede ansøgningsbeløb, vil der ske en forholdsmæssig fordeling). 

Maksimum: Foreningens samlede årlige kontingentindtægt for medlemmer under 25 år. 

Medlemstilskud til alle foreninger

Ydes med 150 kr. pr. medlem under 25 år uanset bopæl.

Benyttes trænertilskudsordningen, halveres medlemstilskuddet.

Lejrtilskud til ikke-idrætsforeninger

Ydes med maksimum 12 kr. pr. deltager under 25 år pr. dag i minimum 3 dage i indland (uanset bopæl).

Der ydes samme tilskud til 1 leder pr. påbegyndt 10 deltagere.

Der ydes dobbelt tilskud til lejre i udlandet. 

Kursustilskud til ikke-idrætsforeninger og idrætsforeninger som ikke modtager trænertilskud

Ydes med maks. 50 % af kursusafgiften + 50 % til befordring med billigste offentlige transportmiddel uden for Københavnsområdet.

Udbetaling af tilskud

Tilskud udbetales med 50 % i januar, 25 % i april og 25 % i august. 

Ansøgningsfrist

Samtlige tilskud søges på ansøgningsskema inden 1. november.

Her kan ansøgningsskemaer hentes.

Foreninger, som ikke har indsendt ansøgning, inden denne dato kan ikke forvente at modtage tilskud.

Ingen forening kan modtage mere i tilskud end der er givet tilsagn om. 

Regnskab for modtaget tilskud

Regnskab for træner-, lejr- og kursustilskud skal indsendes til Børne- og Kulturforvaltningen på særlige regnskabsskemaer inden den 1. marts det efterfølgende år, og skal indeholde separate poster for:

 - dokumenterede udgifter til trænerlønninger

- dokumenterede udgifter til lejrophold

- dokumenterede udgifter til kursusophold

- samlet kontingentindtægt for unge under 25 år

 Her kan regnskabsskemaer hentes.

 For meget modtaget tilskud skal tilbagebetales og vil blive tilbageholdt i det kommende års tilskud.

×

Cookie info