Ud over gældende dansk ret gælder følgende betingelser for brug af Tårnby kommunes hjemmeside (herefter benævnt HJEMMESIDEN):
HJEMMESIDEN eller dele heraf må ikke ændres, kopieres, sælges, distribueres eller på anden måde gengives uden Tårnby Kommunes skriftlige samtykke. Brugeren kan dog frit printe materialet til eget privat ikke-kommercielt brug.
Brugen af HJEMMESIDEN sker i enhver henseende på brugerens eget ansvar. Tårnby Kommune påtager sig ingen form for ansvar for informationens funktion eller anvendelse.
Tårnby kommune fraskriver sig ethvert erstatningskrav som følge af brug af HJEMMESIDEN, herunder skade på programmel og udstyr.
Tårnby kommune hæfter ikke for fejl i programmel, fejl i beregninger, transmissionsfejl og andre fejl, der bevirker, at brugeren får forkerte oplysninger om eksempelvis betalinger til/fra Tårnby kommune. Alle beregninger, der foretages via programmel stillet til rådighed på HJEMMESIDEN eller andre hjemmesider, der er linket til fra HJEMMESIDEN, skal alene betragtes som vejledende i forhold til Tårnby Kommunes endelige afgørelser. Således gælder ansvarsbegrænsningen fejl generelt, og ikke kun dem, der udløser betalinger.