Borgere som har valgt at få navne- og adressebeskyttelse, kan ikke få digital signatur på traditionel vis. Det skyldes, at Danid ikke har mulighed for at verificere en adresse, og dermed ikke kan udsende pinkodebrev til borgeren.
Kommunen kan efter anmodning fra Danid nu løse det praktiske problem med at udlevere pinkodebrev til borgeren.
Når borgeren modtager meddelelse om at pinkodebrev udleveres via kommunen, kan borgeren ved personligt fremmøde på Tårnby Rådhus, Servicecentret få udleveret pinkodebrevet til sin digitale signatur. Borgerens identitet skal kontrolleres ved udleveringen – derfor skal borgeren medbringe sygesikringsbevis og pas eller dansk kørekort.