Personalegoder
Tårnby Kommune arbejder bevidst på at være i overensstemmelse med udviklingen i samfundet.

Som led i vores bestræbelser på at tiltrække, fastholde og udvikle velkvalificerede medarbejdere, tilbyder vi forskellige personalegoder til dig som medarbejder.

Som noget nyt, blev der i 2008 introduceret en række personalegoder:


· Biografbilletter, samt frikort til svømme- og skøjtehal

· Fitness og massage

· Helbredsforsikring og sundhedstjek

· Tilskud til sociale aktiviteter

Desuden var der tilbud om fleksible lønpakker. Fleksible lønpakker bortfaldt i 2009, men der tilbydes nu i stedet 4 gange gratis massage pr. person ift. de tidligere 2 gange.

Betingelserne for at benytte personalegoderne er, at du er månedslønnet ansat i en ikke tidsbegrænset stilling.

Allerede som nyansat har du mulighed for at benytte den lokale biograf og kommunens svømme- og skøjtehal, og efter 3 måneders ansættelse (overstået prøvetid), kan du henvende dig til din leder, hvis du er interesseret i at benytte dig af tilbuddet om gratis fitness- og/eller massageordning. Fitnessordningen er skattepligtig.

Efter 1 års anciennitet bliver du tilbudt kommunes helbredsforsikring, som er en ekstra tryghed i hverdagen.

Du skal være opmærksom på følgende:

· Alle ledere får netop nu udleveret biografkort til Kastrup Bio.

· Frikort til svømme- og skøjtehal for 2009 er fortsat gældende i 2010. Der arbejdes på en elektronisk løsning til erstatning for papirkortene. Løsningen forventes færdig i 2010.

· Du kan benytte tilbud om 4 gange gratis massage i perioden 1.9.2009- 31.8.2010.

· Hold øje med hvornår Danske Lægers Sundhedstjek er på din arbejdsplads. Ordningen er påbegyndt i 2008, og strækker sig over en 2-årig periode. Ordningen består af et sundhedstjek og en opfølgningssamtale.

Med venlig hilsen

Organisations- og Personaleafdelingen


 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk