Den 9. juni er der EU-valg. Tårnby Kommune søger lokale borgere, som vil være valgtilforordnede og hjælpe til ude på et af vores seks valgsteder dagen igennem.
Som tilforordnet hjælper du med den praktiske afvikling af valget ude på de enkelte valgsteder. Her kan du varetage funktioner som at skanne valgkort, udlevere stemmeseddel, lave kontrol ved stemmeboks og kontrol ved stemmekasse mv.
Vores lokale partigrupper i Kommunalbestyrelsen stiller traditionen tro med tilforordnede til valget, men kommer vi en situation, hvor vi har brug for ekstra hænder, vil vi gerne have din hjælp.
Det kræver det at blive valgtilforordnet:
- Du skal være fyldt 18 år på valgdagen.
- Du skal bo i Tårnby Kommune.
- Du skal have stemmeret.
- Du skal kunne møde 8.15-8.30 og være tilstede hele dagen og frem til stemmerne er talt op, som vi forventer de er cirka ved 22-tiden.
- Du kan ikke selv vælge dit stemmested.
Hvad får du ud af det?
- En hyggelig og stemningsfuld dag i demokratiets tjeneste.
- Godt selskab med andre borgere fra din kommune.
- Forplejning dagen igennem.
- En diæt på 1400 kroner (diæten er skattepligtig – b-indkomst)
Er det noget for dig, så skriv til cpk@taarnby.dk, hvor du angiver dit navn, bopæl og telefonnummer, så kontakter vi dig, hvis vi får brug for din hjælp.