Udskriv

Digital postkasse til alle virksomheder

Digital postkasse til alle virksomheder

1. november 2013 skal alle virksomheder og foreninger mv. med et CVR-nummer have en digital postkasse til sikker digital kommunikation fra det offentlige.

Erhverv Silhuetter

Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk. Opret en digital postkasse, så I ikke går glip af vigtige meddelelser om fx sygedagpenge, straffeattester, bilsyn og årsregnskab.

Den digitale postkasse får samme status som jeres fysiske postkasse. Det betyder, at I har ansvar for at læse den digitale post, der lander i postkassen. I skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter postkassen. Har I ikke en medarbejdersignatur, bør I bestille den allerede nu. Der kan være en del ventetid. Læs mere og opret postkassen på virk.dk/postkasse.

Digital Post er et resultat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Postkassen til virksomheder, foreninger mv. vil spare samfundet for knap 400 mio. kr. om året - til glæde for både borgere og virksomheder.

Gode råd

  • Opret postkassen allerede nu, så I kender funktionerne, inden postkassen bliver lovpligtig.
  • Din virksomhed skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter jeres postkasse. Læs mere og bestil via Virk.dk/postkasse.
  • Udpeg en administrator, der opretter postkassen og uddeler brugerrettigheder.
  • Brug hjælpen på Virk.dk/postkasse.
×

Cookie info