Udskriv

Regler

Regler Til Giv Et Praj

Når du benytter Giv et Praj accepterer og forpligter du dig samtidig til at følge de gældende brugerbetingelser for sitet. Brugerbetingelserne kan ændres uden varsel, og det er alene dit ansvar, at du holder dig orienteret om de gældende brugerbetingelser.

Nedenfor kan du læse mere detaljeret om sitets brugerbetingelser.

Indhold på og brugen af Giv et Praj

Når du vedlægger fotodokumentation af prajet, er det udelukkende dit ansvar, at det materiale, du vedlægger, er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning - herunder lovgivningen om ophavsret/patent, varemærkelovgivningen samt straffelovens regler om personkrænkelser, dokumentfalsk, injurier etc.

Det betyder:

  • at du skal overholde gældende lovgivning
  • at du skal efterleve alle de regler, herunder ændringer af brugerbetingelserne, som Giv et Praj måtte udstede

Hvis indhold på sitet er anstødeligt, skadeligt eller direkte ulovligt, vil det blive fjernet uden yderligere varsel, så snart Giv et Praj er blevet opmærksom på det. I den forbindelse forbeholder Giv et Praj sig også retten til uden yderligere varsel at fjerne indhold fra siden, hvis vi efter henvendelse fra tredjemand erfarer, at tredjemands rettigheder er krænket som følge af indhold lagt på Giv et Praj.

Ansvar for data

Den tekniske drift af Giv et Praj foretages af en ekstern virksomhed, som for Giv et Praj forvalter de data, som Giv et Praj er ansvarlig for. Når du benytter Giv et Praj accepterer du samtidig, at de data, du selv er ansvarlig for, ligeledes forvaltes af den eksterne virksomhed. Vær her opmærksom på, at virksomheden, der forestår den tekniske drift, udelukkende handler efter anvisning fra Giv et Praj. Denne virksomhed har etableret sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

Giv et Praj bestræber sig på at sikre en stabil drift, men garanterer ikke for det. Hvis du er ude for tab af data i forbindelse med driftsproblemer eller andre forhold, er Giv et Praj ikke erstatningsansvarlig overfor dig, ligesom Giv et Praj i videst mulig udstrækning fraskriver sig ethvert ansvar overfor dig ved din brug af sitet.

Rettigheder

Tårnbys Kommune har alle rettigheder til Giv et Praj. Når du benytter Giv et Praj, opnår du som bruger udelukkende en non-eksklusiv brugsret til sitets tekniske platform. Ved benyttelse af Giv et Praj overdrager du samtidigt alle rettigheder til at videreudnytte evt. vedlagte fotos til Kommunen, herunder at gøre dem tilgængelige for offentligheden.

 

×

Cookie info